Spring ud i Naturparken



Image

Naturen som alletiders legeplads
Naturpark Mølleåen samarbejder med Friluftsrådets projekt "Spring Ud i Naturen", der tilbyder inspiration til sjove og spændende lege i naturen. 

Naturen udgør et sjovt og spændende bevægelseslandskab. Med naturen som ramme er der mange muligheder for at øge børnenes fysiske aktivitetsniveau; styrke sanseudvikling og de motoriske færdigheder; og fremme trivslen både personligt og socialt.

De mange aktiviteter i "Spring Ud i naturen" kan benyttes af pædagogisk fagpersonale i dagtilbud til at opfylde de seks læreplanstemaer, f.eks. Natur, udeliv og science eller Krop, sanser og bevægelse. Aktiviteterne kan også benyttes til at opfylde både kompetencemål og læringsmål for indskoling i natur/teknik eller idræt. Kun idéerne sætter grænser.

Naturpark Mølleåen byder på et spændende og varieret landskab, og de mange bakker, skrænter, store skove og åbne pladser ligefrem inviterer til leg og bevægelse. Du kan finde inspiration til jeres tur i naturparken i vores Oplevelseskort, og nedenfor kan du finde en række sjove og inspirerende lege, der er lige til at tage i brug. 


Prøv disse sjove aktiviteter: 

Koglerne og bladene
Samle små kogler og blade enten i hænderne eller i en medbragt spand.

Insektvæddeløb
Indsamle små krible-krable dyr som fx biller og edderkopper. Løbet afvikles på fx voksdug, i kasse, eller afgrænset område.

Sanseskattejagt
Barnet skal føle, lugte og sanse naturtingen

Leg med højder
Kravle, hoppe eller udkigspost, kan varieres efter alder og motorik.

Verdens sjoveste bakke
Gakkede gangarter op og ned af bakken.

Naturkast
Kast med forskellige naturting - hvorfor er der forskel?

Naturtingsløb
Benyt billeder fx laminat af dyr og find dem i naturen (se evt. smådyrsark under Krible Krable forløb).

 


Spring langt med dyrene
Kan I springe lige så langt som dyrene?

Hop højt med dyrene
Kan I hoppe lige så højt som dyrene?

Løb med dyrene
Kan I løbe lige så stærkt som dyrene?

Dyredetektiv
Find forskellige efterladenskaber – fremvis på voksdug eller ”ryddet område”.

I træning som trold
Hvordan ser en trold ud? Gør det I tror en trold gør.

Krible-krable
Find mange træer og bind garn imellem, så I kan kravle over og under.

Kims leg
Kan I huske hvilke naturting I har samlet under tæppet?

Skov og land
Bevæg jer rundt i naturen med sangleg.


Få mere inspiration:

Vil du og børnene selv kaste jer ud i endnu flere sjove og simple aktiviteter, så er der et væld af muligheder i "Spring Ud i Naturen" aktivitetskortene, der findes i både en lang og kort version. Et baggrundshæfte giver inspiration og baggrundsviden til de voksne. Du kan finde begge dele nedenfor:

 Aktivitetskort (lang version)

Aktivitetskort (kort version)

Baggrundshæfte (til de voksne)

Du kan her læse mere om Friluftsrådets projekt Spring ud i Naturen.