Tur 9  -  Ganløse Mørke

80. Rytterskolen og forten
Rytterskolen, som er FNV’s hjemsted, blev opført i 1722 som led i kongens bestræbelser på at hæve uddannelsesniveauet i Rytterdistriktets landsbyer. Det var i den gryende oplysningstid. Som så mange andre steder var Rytterskolen placeret på Forten, som for de fleste af områdets landsbyer i middelalderen var den centrale samlingsplads, hvor man også samlede kvæget. Se også "Egedal Leksikon".
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"/"Tur 12 Damvad Ådal"

81. Ganløse Kirke
Ganløse Kirke er opført sidst i 1100-tallet og har en alterniche i stedet for det apsis, som man finder i Farums og Værløses kirker. Den fremstår som en kirke af røde munkesten, men man ser et lille stykke kampestensmur i nordvæggen. Den runde romanske korbue er bevaret, selv om der senere er indsat gotiske hvælv. Tårnet er fra 1400-tallet og sideskibet fra 1632-34. Altertavlen er fra 1600. Universitet fik overdraget kirken og Knardrup kloster efter reformationen, og ejerskabet af kirken varede til 1934. Se også "Egedal Leksikon"

Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"/"Tur 12 Damvad Ådal"

82. Ganløse Mølle
Ganløse fik vindmølle i 1863. Den brændte imidlertid i 1907, men blev genopført som en produktionsteknisk avanceret hollandsk mølle med galleri. Den fik firkantet fundament af hensyn til indkørsel af vogne til praktisk læsning ved brug af møllens vindtrukne spil. Den fik også rød/hvide indstillige lamelvinger og en "selvkrøjer" til at dreje vingerne op mod vinden. En selvkrøjer ses stadig bag på møllehatten, men vingerne er ødelagt. Den fungerede til omkring 1937, men da havde den allerede i 1931 fået en elektrisk kværn og tidligere også en dampmaskine i maskinhuset ved siden af til brug ved vindstille. Møllen var i sin tid ejet af bageren, men i 1951 blev den købt af et kunstnerkollektiv og siden overtaget af et andelsselskab af borgere. I 2020 blev møllevingerne genetableret ved hjælp af midler fra Velux Fonden og Augustinus Fonden. Arbejdet blev udført af Jens ”Møllebygger” Jørgensen fra Faxe Ladeplads, som i hånden har tilvirket både de store vinger, bremsehjul og mølleaksel i egetræ fra Bregentved Gods, så møllen i dag fremstår som den oprindeligt så ud i 1907. Vingerne er dog malet sorte.
Se også "Egedal Leksikon"
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

83. Mosehøj
Mosevej frembyder på en storslået udsigt over Oremosen, Ganløse Ore og Ballerup/Måløv-egnen. I området er der gjort detektorfund, som tyder på, at der har været en bosættelse på bakketoppen i jernalderen - svarende til Ryget Skovby, som ses ude bag Oremosen. Der er bl.a. fundet metalrester af to sydøsteuropæiske smykker fra folkevandringstiden.
Midt i dalen nord for vejen ligger en gravhøj, som sandsynligvis er fra stenalderen, da den ligger lavt ved åen – modsat bronzealderhøjene oppe i skoven. Den har sandsynligvis ligget ved et vadested for en vej rundt om mosen. Højen er ikke udgravet.
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

84. Skydeklubbens skydebane
Skydebanen bruges til lerdueskydning, hvor der skydes opad over mod Ganløse Ore. Der er skydning hver tirsdag aften og et par weekender om året, hvilket i så fald er markeret med en hejst kugle ved vejen mod skoven.
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

90. Ganløse Mørke
Ganløse Mørke er gammelt overdrev med mange søer og moser. Det var derfor upopulært at overtage ved udskiftningen.
Fra Mørkhøjvej ser man ned over Bundsådalen, som er en del af den lange tunneldal fra gletsjerporten ved Ryethøj til Sperrestrup Ådal. I dag spærres dalen af to vandskel, så vandet i Bundsåen løber mod sydøst fra den spærrende Langås – antageligt modsat vej end tiden før dannelsen af denne ås. Nutidens lille å løber i dag mod Værebro Å gennem ”slugten” ved Bundsbro.

91. Bundsådalens kær
Stien går gennem det smukke kuperede terræn med marker og småskove, hvor der særligt øst for grusvejen til Rastad er udsigt. Derefter kan man glimtvis se udsigten over morænefladen mod nord, som blev udglattet af isen, mens vandet mod syd har gravet tunneldalen, hvis kær blev udvidet ved tørvegravning. Bundsådalen syd for vejen blev fredet så sent som 2010.

92. Broskov Bakke
Broskov Bakke har navn efter den vej, som fra Knardrup gik op mod vandskellet ved Bastrup. Der er stadig markante hulvejs-rester inde i skoven, hvor vejen gik op gennem en slugt. De kan dog ikke ses i modsætning til nogle af forlængelserne under punkt 93.

Den gamle teglværks-grav set fra Broskov Bakke

93. Ganløse Egeds skovbryn
Trampestien går langs indersiden af det sydlige skovdige. Det gamle udsigtspunkt på toppen er dækket af træer, men man kan ved den store eg 5 meter inde i skoven gå ud til hegnet og se over dalen mod syd. Lidt inde i skovtykningen nær toppen ligger en langdysse med hulveje på vej op ad bakken.

126. Bastbjergstien
Bastbjergstien er en forholdsvis nyetableret trampesti, der går gennem et smukt kuperet terræn vest for Broskov Bakke. Den starter med at gå gennem mosen i den nordlige halvdel af tunneldalen og over Langåsens forlængelse, så åsens dimensioner føles på egen krop. Vest for stien ses et ensomt beliggende skovklædt stykke ås eller moræne, som må være afsnøret af tunneldalens strøm – et fænomen, som ikke er forklaret. Også syd for åsen er der mose, hvorefter man skal op ad den sydlige tunneldalside.

125. Nellesø
Nellesø er en idyllisk sø beliggende mellem den nordlige tunneldalsskråning i skoven og Langåsens fortsættelse ude midt i tunneldalen. Den første bakke bag Nellesø er altså en ås, mens tunneldalens sydlige side er den næste bakke. Søen var afvandet, men blev reetableret i 1990’erne og er ved at få en rig flora og fauna. Nellesøgårds afgræssede bakker – den gamle motorbane – er ved at få overdrevskarakter. Der er ikke adgang til gårdens område.

127. Teglværket
Lige vest for Engbjerg Gård, øst for Bastbjergstien, lå det relativt store 3-etages Ganløse Teglværk eller Linds Teglværk. Det var i aktivitet fra 1945-64. Det skyldtes en større mængde issøler i dalen nedenfor dette sted, hvor der nu er mose. Teglværkets bygninger brændte i 1971. Der er kun det udjævnede grundplan tilbage.