Tur 7  -  Farum Lillevang

64. Kalkværket
Under et af isfremstødene fra sydøst skrabede isen flager af saltholmskalk med, som blev aflejret i form af klumper op til ½ meters diameter i morænen nordøst for Hestetrang. Måske er det årsagen til, at dalen ikke er eroderet så bred her. I 1759 fik en salpeterfabrikant fra Allerød ret til at udvinde kalken, og snart gik skovvæsenet i gang med en storstilet udvinding. Hestetrang Mølle blev hovedsæde og 6 ovne blev placeret lige nord for møllen i gruber i skrænten ved Terkelskov. Skoven blev lagt øde af brændselshugning hertil og først genplantet i 1870. En sjettedel af landets kalkproduktion kom herfra - bl.a. andet til genopbygning af København efter bombardementet. Kvaliteten var imidlertid dårlig på grund af stort flintindhold, og steder som Faxe Kalkbrud, der brød kalk i selve undergrundens kalklag, tog over. Statens kalkværk lukkede i 1869, men Farum Kalkværk ved Nymølle fortsatte dog indvindingen til begyndelsen af 1900-tallet. Siderne af Mølleådalen er derfor gennemgravet til og med Klevad Eng.
Den nuværende bygning er nybygget efter branden af det mindre Nordspangs Hus. Den oprindelige møllegård blev allerede nedrevet, da Peter Wetje i 1884 i stedet byggede Kalkgården oppe på skrænten.

63. Hestetrang
Hestetrang Mølle lå, hvor det nuværende hus, Skovkrog, ligger - se også punkt 64. Vejen går i dag stadig over mølledæmningen. Vandmøllen er fra middelalderen, hvor den tilhørte nonneklostret i Slangerup. Den blev helt nedbrændt under svenskekrigene og lukket i 1801, da den havde endnu mindre vandmængde end Hestetang. Den kunne kun køre en del af dagen, og måtte derefter standse for at samle vand i dammen på vestsiden af Kalkværksvej. Historisk interesserede kan evt. se "Hestetangsmøllerne"

62. Hestetang
Hestetang eller Hestetangshuse består i dag af 7 huse og betjentboligen, som afløste den gamle vandmølle, Hestetangsmølle ved Mølleåen. Hestetangshuse ligger neden for Kalkgården, som spillede en central rolle som traktørsted i Naturparkens første år. Se navn og oprindelse i pkt 64. Alle bebyggelserne var oprindeligt arbejderboliger til kalkværket med flere familier i hvert hus. De 3 af husene nr. 208, 210 og 212 har stadig rester af bygningerne tilbage fra ca. år 1800, hvor et udvalg af frk. Jacobsens gamle billeder fra 1930'erne ses her. Hyldeknøs (nr. 210) er det største af husene og ligger på toppen af åsen. Her boede i sin tid direktøren for Metropol biografen. Walt Disney har været på besøg og nydt sin aften-whisky her. I det lille gule hus ved nr. 155 boede i slutningen af 1920’erne landskabsmaleren Valdemar Mau (1892-1952) med sin familie. Han malede nogle fine billeder af de lokale huse på Hestetangsvej. På følgende billede kan ses hus nr. 202 og 208. Det der var specielt for den tid, var det helt åbne landskab indtil Farum. I baggrunden ses Kristinelund.
Møllen kan i alt fald følges tilbage til Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet. Den tilhørte Uggeløse Kirke. Vandmængden var meget begrænset, så i 1600-tallet fik den tilført vand fra Vassingerød Å ad en såkaldt mine ved Skovhuset. Driften ophørte omkring 1860. Bag huset ses stadig en enkelt møllesten. Man ser også stadig tydeligt den buede mølledæmning, som danner et lille vandfald, hvor vandstæren holder til i nogle vintre.
I mølledammen er der ved at opstå nogle meget fine slyngninger fremkaldt ved grødeskæringen: Her kan man tit kan se fiskehejren stå. Man vil ikke genoprette mølledammen, som nu afgræsses af Naturstyrelsen. Vandet i Mølleåen er meget rent og har derfor mange vandinsekter og fisk.

70. Brede Enge og flådeegene
Stavnsholt var allerede i 1700-tallet berømt for sine kirsebær på grund af søklimaet. Herfra bredte gartnerierne sig først i 1900-tallet ud til husmandsstederne ved Hestetangsvej i Farum. I mange år lå der dog også et gartneri under gården Fuglsang, hvis jord lå, hvor stadion nu ligger. Gartneriet flyttede ved udstykningen til gårdens overdrevslod i Brede Enge, hvor hver af Farums gårde havde et eng- og overdrevslod. Fuglsang er vejens sidste gartneri, hvor skoven begynder.
Øst for gartneriet i det sydøstlige hjørne af Farum Lillevang står en del såkaldte flådeege blandet med andre træer. De kaldes flådeege, fordi de blev plantet i 1830'erne for at sikre orlogsflåden tømmer til bygning af krigsskibe. Flådeegene ville være 200 år undervejs, så formålet er i mellemtiden blevet forældet. De er modsat egene på Tur 4 ikke administrativt fredet, og en del vil derfor blive fældet, fordi de er værdifulde for skovdriften. 3-5 vil antageligt blive bevaret som "livstidstræer".

71. Kaffehøj
Farum Lillevang rummer et stort bronzealdergravfelt både nord og syd for Slangerupvej, som sandsynligvis har haft tilknytning til gårdene langs oldtidsvejen, bl.a. bronzealdergården udgravet ved Lillevangsgård. Højene på marken syd for skoven er udjævnet af landbrug. Kaffehøj er den mest markante af højene og var i sin tid et populært skovtursmål fra Farum – deraf navnet – bl.a. for Farum Arbejderforening.
Skoven omkring højen har fået lov at ligge urørt siden 1905. Det er et gammelt bøgeområde, som Naturstyrelsen mener opstod, da der i 1745-52 og igen i 1764-67 kom kvægpest til landet. Omkring 2 mill. stykker kvæg døde i Danmark. Da der var drevet rovdrift på overdrevenes træer af mennesker og husdyr, var overdrevet nedbidt, men med pestens reduktion af kvæget fik nye træer lejlighed til at komme op. Rester af disse gamle træer ses endnu, men de har nået bøgens normale maximumalder. Kvægpesten gav anledning til oprettelsen af landets første veterinærskole i 1772 og i 1782 var kvægpesten udryddet i Danmark.
Området herfra og sydpå til Brede Enge er nu udlagt som naturskov og er i øvrigt også Natura 2000-område.

72. Pottemager- og teglovne
Syd for vejen fandt ”kulsvieren” Karl Larsen i 1953 rester af en pottemagerovn og en mængde produktionsrester. Det viste sig at bestå af 8 pottemager- og teglovne fra 1300-tallet, som fik leret fra de omliggende lergrave. Der foregik en næsten industrilignende produktion af ensartede potter og kander, som Farums og Bothelstorps ejer, Roskildebispen, antageligt havde sin andel i - de er fundet flere steder på Sjælland. Brugen ophørte midt i 1300-tallet omkring Den sorte Død. Det var antageligt første del af det råstofeventyr, som omtales under punkt 75. Der kan stadig ses rester af bunden af en af ovnene i en åben udgravning i skovbunden, mens en del af produkterne kan ses på Furesø Museer.

73. Slangerupbanens tracé og digerne
Den lange lige vej, man går ad fra lyssignalet ved Slangerupvej, er Slangerupbanens gamle tracé, hvor banen gik indtil 1954. Vassingerød Station ligger stadig som beboelseshus i villakvarteret vest for skoven.
I skoven ses en del gamle diger, som var middelalderens og rennaissancens landsbydiger før udskiftningen i 1775 - altså ikke skovdiger. Landsbydigerne skulle dengang beskytte landsbyagrene mod kvæget på overdrevet – her både Farums og Bothelstorps agre, hvis mønster vi kan kende fra de gamle udskiftningskort. Farums nordvestlige vange-hjørne hed Snavevang, hvor lyssignalet ligger. Farum Landsbys vangedige ses først komme fra nord, og siden ser man Bothelstorps norddige ved den gamle Lillevangsvej, der går syd for tracéet.

74. Bothelstorp
Landsbyen Bothelstorp var i mange år omgærdet af mystik - den kaldtes den forsvundnu landsby. Man satte den i forbindelse med pottemagerværkstedet, hvilket næppe er korrekt. Byen var et udflyttersted fra Farum (en torp) og bestod ifølge Roskildebispens jordebog fra 1370 af to gårde. Byen blev nedlagt først i 1600-tallet og jorden, som nu blev kaldt Farum Lillevang, blev overført til Farum og siden udsepareret som statsskov ved udskiftningen og skovseperationen.
Gårdenes tomter er identificeret som sydsiden af hjørnet mellem Islemosevej, Slangerupbanens tracé og Lillevangsvej, idet Slangerupbanen var blevet ført direkte igennem gårdenes tidligere tofter. "Kulsvieren" Karl Larsen fandt og udgravede en brønd med renaissancefund ved kanten af mosen på nordsiden af tomterne. Det har antageligt været byens brønd. Brønden er stadig åben, så man skal træde varsomt - men den er pt. skjult af væltede grantræer. Se artiklen om "Bothelstorp".

75. Issølandskabet
Terrænet skifter karakter nord for Bothelstorp, som har ligget på agrenes nordgrænse ved fortidens vej fra Farum til Slangerup. Nord herfor var der fælles overdrev, som indeholdt utallige moseområder og kær. Nord for golfbanen på det gamle kaserneområde begynder fladbakkerne af issøler, hvoraf flere er bortgravede. Arealet blev en del af råstofeventyret oven på det såkaldte Farum Sand, som især har givet arbejde til området 1850-1950. Her hentede teglværkerne ler i tipvogne fra Allerød, Bloustrød og Vassingerød, inden området det blev øvelsesterræn for militæret og siden Scandinavian Golf Club. Tipvognenes trachéer ses i Ravnsholt Skov. Store dele af området blev afskrællet ved gravningen.

76. Filéten
Syd for den gamle skovridergård ligger Fileten rundt om Svanesøen og den brusende Vassingerød Å. Navnet skulle ifølge skovrider Just Holten hentyde til jordbundens beskaffenhed. Det er et område, hvor Just Holten i 1938 anlagde et aboret med træer fra hele verden for at afprøve, hvordan de klarede sig i Danmark. Her er både europæiske, amerikanske og asiatiske arter. Området har fået karakter af urørt skov, og skiltningen er efterhånden sporadisk. Se i stedet Naturstyrelsens folder om "Fileten", som også rummer kort og en fortegnelse over træerne. Der står en kasse til foldere ved vejen.
På den anden side af Skovridervej i enden af Brede Enge ses resterne af den udbredte askeskov i åens spændende "vandland", som desværre gået ud på grund af askesyge.

77. Terkelskov
Terkelskov er udlagt som naturskov og Natura 2000-område. Modsat den flade Farum Lillevang er Terkelskov smukt kuperet på grund af de to tunneldale og de jordfaldshuller, som opstod, hvor der lå dødisklumper tilbage, da morænen blev dannet. Ved smeltningen opstod derfor et hul i morænen. Det største, Ravnehullet, ligger noget syd for Skovridervej, hvor vandrene vil se det under punkt 78.
Ved Kalkværksvej ligger Rigsarkivets kæmpemæssige bunker fra 1952, som blev placeret i en gammel kalkgrav og tildækket. Bunkeren blev bygget under den begyndende kolde krig til at modstå et atomangreb.

78. Stenaldergrav
Vandrestien går op over tunneldalsskrænten, hvor man kommer forbi en stenaldergrav, som har markeret vadestedet ved Hestetrang. På den anden side af stien ligger Ravnehullet, som var et jordfaldshul, som nævnt under punkt 77. Det er uden afløb, da vandet siver gennem morænen.
Da rejsebogsskribenten Frederik Algreen-Ussing stod her i 1865, kunne han fortælle om "en høi, skovbevokset Banke, hvorfra man kan se vidt ud i Landskabet. En række af Søer opliver Omgivelserne.". Det var før tilplantningen af den forhuggede skov, at der var udsigt helt til Bastrup Sø over mølledammen og Klevad Eng.