Tur 5 - Ganløse Ore
Vest
Krogesø
Generel beskrivelse
Turen
Forslaget er en vandretur på 5,3 kilometer, men den kan cykles, hvis man vælger de to genveje, hvoraf den vestlige er identisk med Tur 4 forbi punkterne 45, 46 og 47. Turen er en decideret skovtur.
Fortællingerne står i rækkefølge med uret fra den sydlige parkeringsplads på Christianshøjsvej, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Der er forbindelse til Tur 1, 2, 3, 4 og 6. Klik på pilene for at skifte til disse kort.
Geologi
Hele skoven ligger på morænefladen med en del lavninger og muligvis også jordfaldshuller, hvor isklumper blev liggende og dannede et hul, da de smeltede, fordi den sidste del af morænen i mellemtiden blev dannet.
Arkæologi
En række bronzealderhøje er placeret på højderne over mosen. I dag er de skjult af skoven, men de lå antageligt frit synlige på grund af kvægets græsning og dyrkning af de sydvendte skråninger i bronzealderen. Ved Christianshøjsvej er der rester af sådanne oldtidsagre - antageligt fra jernalderen omkring Kristi fødsel - på den sydvendte skråning.
Skoven
Ganløse Orned var indtil slutningen af 1700-tallet overdrev for Ganløse - deraf navnene Ore og Orned. Det sydvestlige hjørne blev en af von Langens plantager i 1760'erme. Arealet var præget af en del moser i det flade områdes lavninger - herunder Maglemose, hvor dele bliver genoprettet efter fældning af de urentable granskove. Et par tørre steder steder står de imponerende abies grandis-graner tilbage og giver skoven sin karakteristiske profil set fra Farum og Værløse. Skoven er i planlægningen fastlagt som en stillezone. Der er en stor bestand af råvildt. Skoven er fra gammel tid kongelig jagtskov (ikke monopol), som ikke bruges nævneværdigt. Der er også en del grævlingegrave i de sydlige bakker. Se i øvrigt artiklen "Statsskovene".
Fortællinger - QR-pæle
26. Oldtidsagre
På de sydvendte skovskråninger ned mod Oremosen nær Christianhøjsvej ses et større system af terrasser og digevolde, som er resterne af et agersystem fra omkring Kristi fødsel - et bevidst resultat af pløjningen, som gav god afvanding. De tydeligste terrasser ses på højre side, når man går op ad ridestien ved siden af de gamle hulveje, der udgjorde Christianholmsvejs forgænger. Øverst i ahornskoven, som bør besøges om vinteren eller foråret, når anemonerne blomstrer, ligger to gravhøje, hvor de gamle vest- og nordvestgående vejstrøg gik (hulvejene ses i sydøsthjørnet af Ganløse Orned).
Bag billedets anemoner anes terrassekanten fra en oldtidsager. Agersystemet er et skoleeksempel, som pryder forsiden på Viggo Nielsens bog, Oldtidsagre i Danmark. Under billedet ses et skyggefoto af området, som endnu mere tydeligt viser agrene. (Klik for større udgave)
50. Gammel Ahorn - von Langen
Hele skovpartiet omkring oldtidsagrene er tilplantet med forholdsvis unge ahorn. I svinget på Faurskovvej står på sydsiden lidt oppe i skoven en gammel ahorn med flaget bark – bakken rummer en del mindre, men velvoksne ahorn, den største ude ved vejen. Det er sandsynligvis minder om den tyske skovmand, von Langen, som blev hentet herop for at effektivisere det mishandlede danske skovbrug i 1760’erne (se også Tur 4). Nogle af de første områder var Nørreskoven og sydøsthjørnet af Ganløse Ore. Et af de træer, han indførte, var netop ahorn eller ær, som det gamle danske navn lyder. En periode har man frygtet, at dette effektive træ med tiden ville overskygge bøgen.
51. Himmeldalsrenden
Bækken, som går gennem slugten på tværs af vejen, afvander det meste af Ganløse Orned. For nogle år siden stemmede man bækken op og har nu fået en aflang sø til forbedring af skovens natur. Det bakkede og delvis sandede område har mange grævlingegrave.
52. Urørt skov
I sydvesthjørnet af skoven ligger en spændende skov af temmelig forblæste bøge, som har været urørt skov siden 1917 og derfor efterhånden vil få naturskovskarakter.
Fra gammel tid – før fredningen af Oremosedalen – ligger en række spejderhytter og et enkelt sommerhus i det sydlige skovbryn. De fleste af hytterne tilhører københavnske FDF-tropper.
Skift evt. fra "Tur 5 Ganløse Orned" til: "Tur 8 Ganløse"
53. Gravhøj - Motte?
Øverst på morænen i hele sydkanten af Ganløse Ore Iigger en række gravhøje fra bronzealderen, som har kunnet ses i bronzealderens ret åbne kvægafgræssede landskab fra omgivelserne omkring Oremosen. En af højene i bøgeskoven ved Ræveskovsvej har givet anledning til mange spekulationer. Er det et lille voldsted – en motte – eller er det en udgravet gravhøj? I sidstnævnte tilfælde har nogen forsøgt at grave ud og ladet affaldet ligge i en lille høj ved siden af højen. Man har ingen beretninger om udgravningen, men Nationalmuseet tror på en gravhøj.
Skift evt. fra "Tur 5 Ganløse Orned" til: "Tur 8 Ganløse"
54. Maglemose
Nord for Vestervej ses flere steder den sydlige del af Maglemose, som dækkede 1/5 af Ganløse Ore. Mosen blev drænet og beplantet med især rødgran og enkelte svenske fyr efter 1864. De to afsnit lige nord for vejen er blevet genoprettet som mose, og hensigten er med tiden at lade det meste af Maglemosens vådområde genopstå.
55. Bunkers
Både nord og syd for turen indeholder skoven bunkeranlæg. Det var ammunitionsdepoter for Værløse Flyveplads, men efter Flyvestationens nedlæggelse benyttes de ofte som offentlige og private magasinrum.
Skift evt. fra "Tur 5 Ganløse Orned" til: "Tur 6 Mølleådalen"
56. Krogesø
En lille afstikker til Krogesø giver mulighed for rast ved indbegrebet af en dansk skovsø. Den var en afdrænet mose indtil 1990’erne, da man lukkede drænet. Langsomt fik man vandstanden hævet. I dag indeholder den en stor bestand af småsøernes fauna, herunder mange frøer og snoge, som nyder solvarmen i vandkanten i forsommeren. Der er anlagt to bålpladser.
Skift evt. fra "Tur 5 Ganløse Orned" til: "Tur 6 Mølleådalen"
57. Von Langens dige
På tværs af stien ved nedkørslen til Sortemosen møder man von Langens nedtrampede nordlige jorddige, som afgrænsede plantagen mod nord. Lidt længere fremme har man vejtræer af ægte kastanje og hestekastanje, men de har svært ved at klare sig i konkurrence med bøgen og kastanjernes sygdom.
21. Hulveje
I hjørnet af Ganløse Orned ses de gamle hulveje, som går op til gravhøjene ved oldtidsagrene og videre mod Jørlunde og Hestetrang. Muligvis har de også senere været brugt til vej til Kalkværket. På billedet ses de sidst i april.
