Tur 2 - Farum Sø Rundt
Farum Kirke og Farumgård
Generel beskrivelse
Turen er udarbejdet af Oldtidsstifonden, som har beskrivelser af et tilsvarende stisystem fra Tokkekøb Hegn til Hareskoven. Langs stien er har fonden placeret 10 nummererede informationspæle, som markerer steder af særlig interesse (se kort). Hvis du vil vide mere om, hvad du ser, når du står ved en pæl, kan du ringe til telefonnummeret på pælen (efterfulgt af pælens nummer) eller læse nedenfor. FNV's tur er identisk med Oldtidsstifondens tur og følger næsten hele vejen Farum Søsti (Søstiens kort): Søstien inde i skoven og en mere cykelegnet sti, som er i overensstemmelse med Miljø- og Naturklagenævnets afgørelse, lige inden for skovdiget langs Sortemosen (sydfra følges midterste sti). Der kan ikke cykles ad de prikkede ruter.
Den stiplede rute er 10 km.
Varighed for cyklende ca. 1 time + pauser,
for gående ca. 2½ time + pauser
Geologi
Farum Sø er en langsø i Mølleåens tunneldal. Mens isen lå over dalen, løb vandet den modsatte vej af nu, og løb ind i et S-sving lige efter søen. Sækken er en sidedal, som går op mod en gletsjerport ved Ryethøj (Tur3). Se i øvrigt artiklen om "Naturparkens geologi"
Klik på geologikortet for større udgave.
Oldtidsstifondens Folder i pdf for Farum Sø til brug for print.
Farum Sø ligger i en dal fra istiden, hvor der siden tidlig bondestenalder (se tidstavlen) har været en livlig tværgående trafik over Mølleåen i søens vestenden (ved Sortemosen) og østenden (ved Fiskebæk). Langs disse vejstrøg lagde vore forfædre i tidlig bondestenalder deres dysser. For mere end 5000 år siden byggede man inden for en periode på kun 300 år 40.000 storstensgrave i landet! Langdysserne med små rektangulære gravkamre er ældst – efterfulgt af runddysserne og jættestuerne. I bronzealderen kom de større høje til. I gravkamrene finder man typisk skeletrester, lerkar og slebne flintredskaber. Stadig i dag møder vi langs stien seks af disse dysser, hvor de markerer tre systemer af gamle hulveje. Oprindeligt har dysserne været dækket af en af jordhøj, og randstenene har stået tæt omkring højen, men mange af stenene er gennem tiden fjernet og hugget til byggematerialer. Vejstrøgene er på kortet markeret med en lyserød skygge.
Landskab og natur omkring Farum Sø
Farum Sø er en del af den mest markante tunneldal i Nordøstsjælland (Mølleådalen), dannet af smeltevand fra sidste istids store ismasser. De sidste ismasser smeltede for ca. 15.000 år siden. Farum Sø udgør den østligste del af Naturparken mellem Farum og Slangerup. Stien rundt om Farum Sø går gennem fredede områder eller skov. Farum Sø med nære omgivelser inklusive Sækken og Sortemosen er EF Fuglebeskyttelsesområde. Årsagen til beskyttelsen er rørhøg og plettet rørvagtel. Fuglene kræver fred. Derfor er Sækken og Sortemosen ikke tilgængelige. Området er også EF Habitatområde med mange naturtyper fx hængesæk. Naturmæssigt er området særdeles varieret og spændende. Det skyldes ikke mindst stor variation i jordens indhold af kalk. 
Fortællinger - QR-pæle
Fiskebæk har siden tidlig bondestenalder været et overgangssted, hvor en vej førte fra Københavnsegnen mod Hillerød og videre nordpå – den senere Frederiksborgvej. Spor af vejen ses som hulveje inde i skoven på skråningen vest for Frederiksborgvej, syd for bækken. Her ses også en stor dysse, hvis man følger kortets afstikker. I 1370 byggede Roskildebispen mølle og dæmning, som også tjente til vejoverførsel. I dag er der fire broer over bækken.
Hotel Fiskebæk, som var begyndelsen på områdets turisme i 1897, set fra Fiskebæk bro i 1906. Hotellet måtte vige for motorvejsprojektet i 1969. Nedenfor ses i 1910 jernbanebroen, som stadig benyttes.
11. Stenalderboplads
Her, hvor terrænet hæver sig en smule, har der for næste 6.000 år siden ligget en stenalderboplads omgivet af skov og vand. For omkring 40 år siden blev området ryddet og pløjet til anlæg af en golfbane. På forhøjningen blev der fundet en stor koncentration af flinteredskaber, blandt andet slebne økser, skrabere og bor. Redskabstyperne viser, at beboelsen var fra den allerførste del af bondestenalderen, hvor de første mennesker slog sig fast ned på egnen for at dyrke korn og holde husdyr.
12. Runddysse i Ryget Skov
Denne stærkt restaurerede stenalderdysse ligger ved stien, højt i terrænet, ud mod Sækken og Farum Sø, som i stenalderen var større. Kun dyssens gravkammer med overligger og nogle få randsten er bevarede. Se forsiden.
13. Sækken
Sækken er en lille tunneldal, der er en gren på den gennemgående tunneldal, som udgør Mølleåen og Farum Sø. En tørvehængesæk opfylder nu tunnneldalen. Mod vest starter tunneldalen med en opstemmet sø, og mod nord er der en urørt elleskov. I midten er hængesækken næringsfattig med mange arter af tørvemos (spagnum) og andre sjældne arter fra næringsfattige plantesamfund. Tagrør er ved at invadere området. Sækken er spændende at færdes langs, men farlig at gå ud i. Der er målt 25 m tørv visse steder. Talrige fund fra stenalderen vidner om bosættelser omkring Sækken.
14. Ryethøj, vejstrøg og vandskel
Ryethøj er en gravhøj fra bronzealderen med en pragtfuld udsigt. Højen er ikke udgravet. Den antages at være bygget omkring år 1400 f. Kr. Gravrøvere har forsøgt at grave ned gennem højens top, men tilsyneladende er det ikke lykkedes at komme ned til gravkammeret. Højen er den eneste bevarede af en række høje ved Ryget Skovby, hvor arkæologiske udgravninger også har dokumenteret eksistensen af bopladser. To af gravhøjene er genopført.
Højrækken og bopladserne i Ryget Skovby ligger ved et af oldtidens vigtige vejstrøg, som går fra Lejre mod nord flankeret af en lang række høje. Vejstrøget ligger, hvor der er tørrest, langs vandskellet mellem Mølleå- og Værebroåsystemerne. Regn, der falder øst for vandskellet, løber til Øresund, og regn vest for vandskellet løber til Roskilde Fjord. (Artikler om oldtidsveje)
Skift evt. fra "Tur 2 Farum Sø" til: "Tur 3 Ryet
15. Hulveje og dysser i Præsteskoven
Her i Præsteskoven passerer oldtidsvejstrøget fra Ryethøj ned mod vestenden af søen, hvor Sortemosen begynder. Øverst markeres det af en stor langdysse med to gravkamre, hvoraf det ene er nogenlunde bevaret. Prøv at gå op på den. Langdyssen ligger, hvor det nord/sydgående vejstrøg krydsede en gammel vej fra Kollekolle mod Vassingerød og Jørlunde (hulvejene ses i sydvesthjørnet af Ganløse Orned). Fra langdyssen ned til Sortemosen går tolv dybe hulveje, der næsten rammer samme punkt neden for en ødelagt runddysse. Runddyssen markerer overgangsstedet for oldtidsvejen overmosen. Herfra gik vejen over Dronningholm og Mølleåen til Gretteshøj på nordsiden. Det er et af de tydeligste hulvejssystemer i Danmark. Når en hulvej blev for dyb, lavede vore forfædre blot en ny vej ved siden af med lidt større krumning.
Oldtidsminderne på begge sider viser, at der har være overgang siden ca. 3.500 før Kristus. Før anlægget af mølledæmningen ved Fiskebæk i 1370 var vandstanden i Farum Sø så lav, at oldtidsvejen kunne passere nogenlunde tørt langs vestenden af Farum Sø, hvor Sortemosen nu breder sig. Følg eventuelt trampestien (hvide mærker) langs hulvejen øst for langdyssen ned til mosen. Stien nedenfor skal følges til venstre, men inden kan man gå lidt til højre langs hulvejene hen til et kig ud over Farum Sø. (Artikler om oldtidsveje)
Skyggefoto med oldtidsveje og svage spor af oldtidsagre mod øst.
Skift evt. fra "Tur 2 Farum Sø" til: "Tur 3 Ryet
16. Sortemosen
Sortemosen er utilgængelig og vild natur. Her forekommer en stor variation af naturtyper spændende fra kær med tørve-viol, engblomme og maj-gøgeurt (betinget af grundvand) til tørt af regnvand). Furesø Kommune har ansvaret for bevaring af tørveviol. Der er også den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl. Nattergal og stor flagspætte både ses og høres.
Skift evt. fra "Tur 2 Farum Sø" til: "Tur 3 Ryet
17. Naturen omkring Grethesholm
Området langs Mølleåen vest for Farum Sø er præget af tørvegrave fra 2. verdenskrig. Stierne er næsten i niveau med vandspejlet. Vegetationen er en tæt og kraftig rørsump med dunhammere, star og pil. Om sommeren står luften stille, og det dufter stærkt af rørsump med engkabbeleje, åkande og gul iris. Ved broen over Mølleåen findes på begge sider åse af grus formet af istidens floder inde i isen eller i sprækker. Åsen Grethesholm ligger nordøst for åen. På Grethesholm finder vi ud mod Sortemosens tørvegrave de sidste rester af bøgetræer, som i det gamle landbrug hele tiden blev skåret ned til brug for brændsel. De hedder stævningsbøge. Omkring Gretteshøj findes de gamle og smukke Farumbøge. De har deres navn, fordi bestøvningen foregår ”internt” i bevoksningen uden indblanding af pollen fra fremmede bøgetræer fx hollandske, som har været brugt i danske skove.
18. Jættestuen Gretteshøj og Kong Volmersvej
Jættestuen har et gravkammer med ti bæresten og tre store dæksten som tag. En kort gang ind til gravkammeret består af
to par bæresten med dæksten. Jættestuen har oprindelig været dækket af en rund jordhøj omgivet af randsten. Jættestuen
fungerede som fælles gravsted for de bopladser, hvis beboere havde opført jættestuen. Jættestuen er den ene af de to kendte jættestuer på egnen. Gretteshøj markerer oldtidsvejens overgang over Mølleåen.
Kong Volmersvej er en del af det gamle oldtidsvejsstrøg. Vejen passerer gennem slugten mellem Gretteshøj og Grethesholm. Til vejen er knyttet sagn om Valdemar Atterdag, hans vilde natlige jagt, og om Valdemar, der rider over en bro med sin hær. Sidst i 1800-tallet mente man at have fundet pæle fra denne bro i åen ud for Gretteshøj. Navnene Gretteshøj, Grethesholm og ude i mosen Dronningholm refererer til Valdemars datter, Margrethe I. Vest for vejen danner Gedevasegårds marker et stort næs, hvor der i 1999 ved en prøveudgravning blev fundet rester af et anlæg, som synes at have været en samlingsplads i tidlig bondestenalder (3200-3400 f.Kr.). Pladsen har haft tilknytning til oldtidsvejen og Gretteshøj. Tidligere lå der flere gravhøje langs vejen.
19. Farum Kirke
Skib, kor og apsis af kampesten med hjørner af frådsten menes opført 1125-50. Sandsynligvis står egnens Hvideslægt bag opførelsen som i Jørlunde, Måløv og Kirke Værløse. Våbenhuset er bygget af munkesten i 1300-tallet – lidt usædvanligt ved den nordlige kvindeindgang. I 1400-tallet kom tårnet og forlængelsen af skibet til. Den romanske døbefond af skånsk sandsten er fra ca. 1200. Altertavlen er en særlig katekismus-tavle fra 1599 - samtidig med prædikestolen. Stort epitafium over Jens Rostgård, som opførte den nuværende Farumgård. Bemærk præstens særlige genvej gennem den gamle præstegårdslænge, hvori tallet 1723 er indridset. (Link om Farum Kirke)
20. Farum Landsby – Rytterskole - Farumgård
De ca. 50 gårde og huse i Farum Landsby lå oprindeligt langs hovedgaden og omkring den græsklædte samlingsplads, forten.
De fleste af de stråtækte gårde langs hovedgaden er brændt – bortset fra Sejlgården – men omkring kirken og resterne af forten hæges der stadig om de mindre huse fra det gamle landsbymiljø. Særligt skal fremhæves rytterskolen (20a) oprettet i 1726 på sydsiden af forten. Alle Farums gårde tilhørte før landboreformerne det kongelige rytterdistrikt, idet kongen overtog hele landsbyen fra Roskildebispen ved reformationen i 1536. (Link om Farum Landsby)
Farumgård nævnes første gang ca. 1370 som hovedgård under Roskildebispen. Herfra styredes bispens gods i Farum, Lillerød og Lynge. Ærkebisp Hans Svane anlagde i 1660’erne karpedamme i nutidens park, hvor der i 1370 lå en vandmølle øst for gården i en gren af Bybækken. Det smukke trefløjede anlæg blev opført i 1705 af amtsforvalter Jens Rostgård med Francois
Dieussart som arkitekt. I 1932 indrettede de tyske Sct. Ursulasøstre reconvalescenthjem. Fra deres tid stammer den offentlige gangsti gennem gården, som i dag er i privateje. Der må ikke cykles gennem parken. Link om Farumgård)
Det rekonstruerede jernalderhus ligge uden for tursystemets ruter, men kan nåes fra Tur 2 og 3, hvis man i stedet går syd om Ryet Skov. Huset er opført af frivillig arbejdskraft, som et af de huse, som har ligget på bopladsen, hvor Ryget Skovby nu ligger (se pkt 14).
Skift evt. fra "Tur 2 Farum Sø" til: Tur 3 Ryet"