Tur 12  -  Damvad Ådal

80. Rytterskolen og forten
Rytterskolen blev opført i 1722 som led i kongens bestræbelser på at hæve uddannelsesniveauet i Rytterdistriktets landsbyer. Det var den gryende oplysningstid. Som så mange andre steder var Rytterskolen placeret på Forten, som for de fleste af områdets landsbyer i middelalderen var den centrale samlingsplads, hvor man også samlede kvæget. Se også "Egedal Leksikon".

81. Ganløse Kirke
Ganløse Kirke er opført sidst i 1100-tallet og har en alterniche i stedet for det apsis, som man finder i Farums og Værløses kirker. Den fremstår som en kirke af røde munkesten, men man ser et lille stykke kampestensmur i nordvæggen. Den runde romanske korbue er bevaret, selv om der senere er indsat gotiske hvælv. Tårnet er fra 1400-tallet og sideskibet fra 1632-34. Altertavlen er fra 1600. Universitet fik overdraget kirken og Knardrup kloster efter reformationen, og ejerskabet af kirken varede til 1934. Se også "Egedal Leksikon"

120. Skolestien og Damvad Å
Skolestien er en asfalteret cykelsti direkte mellem Ganløse og Slagslunde, som går gennem et fredeligt landbrugslandskab med smeltevanddalen Damvad Ådal. Damvad Å løber efter den brudte barriere ved Toppevad sammen med Jonstrup Å og Bundså ved Knardrup og bliver til Værebro Å.

121. Slagslunde gamle bydel og gadekær
Slagslunde, eller Slarslunde, som den hed i 1300-tallet, ligner fra de fleste sider en moderne parcelhusby, men når man kommer ad Skolestien kommer man direkte ind i det gamle landsbymiljø omkring det idylliske gadekær og præstegården, som ligger på nordsiden af stien. Det gamle miljø fortsætter hen ad Bygaden, som turen følger.
Skift evt. fra "Tur 12 Damvad Ådal" til: "Tur 13 Sperrestrup Ådal"

122. Slagslunde Kirke
Slagslunde Kirkes ældste del er bygget i 1100-tallet af marksten og senere tilbygget med munkesten og små røde mursten. Der er senere sat hvælvinger i. Det kompakte tårn er fra 1500-tallet. Det forhold, at Roskildebispen havde en administrationsgård i Slagslunde, synes ikke at have sat sig spor på den lille kirke. Det oprindelige kor blev udvidet så sent som 1830. Altertavlen er fra 1981, mens prædikestolen er renaissance fra 1613. Se også "Egedal Leksikon"
Skift evt. fra "Tur 12 Damvad Ådal" til: "Tur 13 Sperrestrup Ådal"

123. Klokkekilde
Lige når man kommer til sommerhusene ved Buresø på toppen af Klokkekilde Bakke drejer en vej mod øst ved en lille parkeringsplads. Halvvejs nede ad skovens stejle skråning har man i skovbrynet selve Klokkekilde, som stadig løber. Navnet skyldes antageligt lydene fra kilden. Skoven er hundeskov.

116. Skovly
Skovly er Rødovre Kommunes lejrskole- og konferencested. Gården er lukket for gennemgang.

115. Langåsen
Langåsen er en del af det 6 kilometer lange åsforløb i tunneldalene fra Broskov Bakke til Slangerup Ås. De 2,6 kilometer ved Ganløse Eged fremstår næsten uden afbrydelse. Denne turen går blot over åsen ved et gennembrud af åen, men man har lejlighed til at se den særegne formation.

124. Hulvejsrest under skovdiget
Det idylliske sydlige skovbryn af Ganløse Orned har udsigt til Langåsen og en række spændende krogede træer, som kan opveje den lidt strabadserende trampesti.
I dalsvinget vest for Nellesø neden for Højerød Bakke er der gået kludder i åsen, som rammer dalens nordside og skiller sig i to parallelle åse et kort stykke. Skovdiget går således på den nordlige ås, og lige bag huset i dalen nordøst for Langåsen ses resterne af et usædvanligt hulvejsanlæg med fem - nederst to - parallelle hulveje og en forholdsvis bred dæmning over den lille nordligste rest af tunneldalen. Hulvejen har udnyttet den lavning i Langåsen, som vejen Langåsen nu går op ad. Muligvis kan en del af dæmningsanlægget være en rest af den ihærdige Chr. IV's kongevejsprojekt fra Hillerød til Roskilde, som kort efter opstarten blev droppet, da Rigsrådet fandt investeringen overflødig - ligesom Ring 5. Der er ingen underretning om det specifikke anlæg.

113. Hulvejen
Stien fra Langåsen går et længere stykke ad en gammel hulvej helt op til morænefladen i Ganløse Eged. Man har udnyttet, at åsen lige på dette sted støder helt op til den nordlige dalside, så man ikke skal en ekstra gang op og ned, men tværtimod får en længere og fladere opstigning. Hulvejen er markeret af nogle gravhøje oppe på morænefladen, så der er antageligt tale om et vejstrøg fra oldtiden, men den fik sin største betydning først i middelalderen, da Værebro var blevet bygget. Den fører op til hovedvandskellet ved Bastruptårnet. Selve den dybe hulvej er antageligt fra middelalderen.

114. Ganløse Motorbane
Ganløse Motorbane blev anlagt som en terrænbane på Nældesøgårds kuperede jorder på østsiden af hulvejen i 1932. Banen kunne trække op til 4.000 tilskuere, når bl.a. den kendte speedway-kører, Morian Hansen, optrådte.

125. Nellesø
Nellesø er en idyllisk sø beliggende mellem den nordlige tunneldalsskråning i skoven og Langåsens fortsættelse ude midt i tunneldalen. Den første bakke bag Nellesø er altså en ås, mens tunneldalens sydlige side er den næste bakke. Søen var afvandet, men blev reetableret i 1990’erne og er ved at få en rig flora og fauna. Nellesøgårds afgræssede bakker – den gamle motorbane – er ved at få overdrevskarakter. Der er ikke adgang til gårdens område.

126. Bastbjergstien
Bastbjergstien er en forholdsvis nyetableret trampesti, der går gennem et smukt kuperet terræn vest for Broskov Bakke. Den starter med at gå gennem mosen i den nordlige halvdel af tunneldalen og over Langåsens forlængelse, så åsens dimensioner føles på egen krop. Vest for stien ses et ensomt beliggende skovklædt stykke ås eller moræne, som må være afsnøret af tunneldalens strøm – et fænomen, som ikke er forklaret. Også syd for åsen er der mose, hvorefter man skal op ad den sydlige tunneldalside.

127. Teglværket
Lige vest for Engbjerg Gård, øst for Bastbjergstien, lå det relativt store 3-etages Ganløse Teglværk eller Linds Teglværk. Det var i aktivitet fra 1945-64. Det skyldtes en større mængde issøler i dalen nedenfor dette sted, hvor der nu er mose. Teglværkets bygninger brændte i 1971. Der er kun det udjævnede grundplan tilbage.