Tur 11 - Ganløse Eged
Vest
Øst
Majgøgeurt og bidende ranunkel ved Småsøerne
Generel beskrivelse
Turen
Forslaget er en vandre- og cykeltur på 7,0 kilometer. Den går både gennem skov og tunneldale, og der er meget at se på.
Fortællingerne står i rækkefølge med uret fra parkeringspladsen ved Lyngevej, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Turen har forbindelse til Tur 8, 9, 10, 12 og 13. Turen kan kombineres med Tur 1, 6 og 8 til en 30 kilometers afvekslende rundtur på cykel, hvor kun de 500 meter mellem Klevad Eng og Kobakkevej er fælles.
Arkæologi
Området rummer både gravhøje og gamle hulveje.
Natur
Mølleåens tunneldal og skoven er udpeget som Natura 2000-område - skoven som habitat for bøgeskov på muldbund. De fleste af granskovene, som var plantet i afvandede moser, er nu fældet og moserne genoprettes ved lukning af drænene. Det er især synligt i området omkring Myrestenen, hvor man dog lader de store Douglasgran og tujaer stå.
Turens vigtigste naturperle er engområderne ved Småsøerne, hvor vandet fra tunneldalens sider har skabt et af landets botanisk vigtigste rigkær. Denne del af engområdet tilhører Naturstyrelsen, der arbejder for at opnå den nænsomme græsning, som er en forudsætning for dette plantesamfund. For vestenden af Småsøerne ligger til gengæld en sandås i forlængelse af Langåsen fra den tværgående tunneldal med et udpræget tørbundsplantesamfund. Se iøvrigt FNV-artiklerne om "Natura 2000-projektet" og "Statsskovene", samt Naturstyrelsens
Naturguide for skovene ved Buresø.
Ganløse Egeds moræneflade ligger mellem de to lange tunneldale fra Farum Sø og Oremosen og den tværgående tunneldal med den markante Langås. Der ikke umiddelbart nogen forklaring på dalenes netværk, som antageligt er opstået på forskellige tidspunkter, hvor vandet er løbet på tværs, så Langåsens forlængelse til sidst må have spærret Mølleåens tunneldal, som det ses på billedet. Her går åsen hele vejen syd om Ganløse Eged og op til Buresø. Derfor afvandes Bastrup Sø fra hovedvandskellet øst for Småsøerne via Mølleåen til Øresund, mens Buresø afvandes via Græse Å til Roskilde Fjord. Vandet fra Småsøerne må have været på højde med hovedvandskellet, indtil det brød gennem åsen og i dag via Damvad Å løber til Værebro Å og Roskilde Fjord - nu godt hjulpet af grøfter og rør. Se i øvrigt artiklen "Naturparkens geologi"
Skyggekort over Langåsen, som med enkelte huller løber fra Broskov Bakke til Buresø.Fortællinger - QR-pæle
100. Stenalderdysse
Langdyssen inde bag bålhytten er fra den ældre del af bondestenalderen, 2800-3500 f.Kr. Den har sandsynligvis tilknytning til overgangen over vandskellet med en modsvarende beliggende gravhøj på golfbanen. Nationalmuseet har ikke noteret fund i graven.
Bålhytten er bygget af Skovbørnehaven Røde Rose og Ganløse Atletik og Motion, men kan benyttes af alle.
110. Genopretning af vådområder
Nord for skovvejen ses et godt eksempel på genopretningen af vådområder, hvor der er opstået en mose efter fældningen af rødgranerne og lukningen af drænene. Skovvæsenet har nu lukket alle skovens dræn, så mere af den oprindelige natur i skoven kan genopstå. En tilsvarende mindre mose ligger syd for Myrestenen.
111. Myrestenen
Myrestenen er Nordsjællands største vandreblok af gnejs – dvs. skandinavisk grundfjeld - som er bragt hertil af isen. Stenen vejer 60 tons. Stenen er påført 10-20 soltegn, dvs. huggede fordybninger på ca. 3 cm i diameter, som stammer fra bronzealderen. Man kender ikke betydningen af disse simple eksempler på helleristninger, som både kan være soltegn og opsamlingssteder for offerblod. De findes mange steder - herunder også i omegnen. Omkring stenen står bl.a. nogle af de høje Douglasgraner, som ses spredt i Ganløse-skovene. Det er en af verdens højeste træarter med veddet "Oregon Pine". I USA kan de blive op til 100 m. høje.
Man kan herfra gå mod øst til Rokkestenen, der er dækstenen på en åben, højtbeliggende stenalderdysse. Man kunne før vippe dækstenen med en gren som løftestang, men stenen er nu gledet på plads af det meget rokkeri. Se også artiklen "Myrestenen og Rokkestenen"
112. Gammel bøgeskov
På stykket efter Myresten møder man en traditionel dansk bøgeskov. Når man kommer til den gamle hulvej er der på østsiden spor af en oldtidshøj ved vejen. På vestsiden, hvor der også er registreret en høj længere ude, ses resterne af et gammelt bøgeområde, som enten er plantet først i 1700-tallet, som skovkortet siger, hvilket lyder usandsynligt på det gamle overdrev. Andre fortællinger peger på kvægpestbøge.
Kvægpesten hærgede i 1745-52 og igen i 1764-67. Omkring 2 mill. stykker kvæg døde i Danmark. Da der var drevet rovdrift på overdrevenes træer af både mennesker og husdyr var overdrevet nedbidt, men med pestens reduktion af kvæget, fik nye træer lejlighed til at komme op. Kvægpesten gav anledning til oprettelsen af landets første veterinærskole i 1772, og i 1782 var kvægpesten udryddet i Danmark. Rester af de gamle træer ses endnu, men de har under alle omstændigheder nået bøgens normale maximumalder.
113. Hulvejen
Stien går 450 meter ad en gammel hulvej fra morænefladen til Præstebro i dalbunden. Man har udnyttet, at åsen lige på dette sted støder helt op til den nordlige dalside, så man ikke skal en ekstra gang op og ned, men i stedet får en længere og fladere opstigning. Da hulvejen er markeret af de to gravhøje oppe på morænefladen og oppe ved vandskellet, er der antageligt tale om et vejstrøg fra oldtiden, som det også kunne konkluderes på Tur 8, men den fik nok sin største betydning først i middelalderen, da Værebro var blevet bygget. Den fører fra Værebro op til det tørre hovedvandskel vest for Bastruptårnet. Selve den dybe hulvej er antageligt primært fra middelalderen. Vest for den lange hulvej løber 5 hulveje ned ad skrænten, hvor de ender i dæmninger, som menes at være af lidt nyere dato.
På kanterne står en del vrange bøge - en genetisk afart, som er hyppig i dette område.
Skift evt. fra "Tur 11 Ganløse Eged" til: "Tur 12 Damvad Ådal"
114. Ganløse Motorbane
Ganløse Motorbane blev anlagt som en terrænbane på Nældesøgårds kuperede jorder på østsiden af hulvejen i 1932, hvor deer kunne komme 4000 tilskuere. Man kan på hulvejen ved de vrange bøge gå op og se ved hegnet. Banen kunne trække op til 4.000 tilskuere, bl.a. når den kendte speedway-kører, Morian Hansen, optrådte.
Skift evt. fra "Tur 11 Ganløse Eged" til: "Tur 12 Damvad Ådal"
115. Langåsen
Langåsen er en del af det 6 kilometer lange åsforløb i skiftende tunneldale fra Broskov Bakke til Slangerup Ås. De 2,6 kilometer ved Ganløse Eged fremstår næsten uden afbrydelse - kun gennemskåret af enkelte udløb til Damvad Å på sydvestsiden. Turen går her på selve åsen, hvor man kan få indtryk af den særegne formation i tunnelrøret og nyde udsigten til skovbrynet, Klokkekilde bakke og Slagslunde Kirke. Fra mosen i dalen kan man i forsommeren af og til høre et kor af kvækkende frøer.
Skift evt. fra "Tur 11 Ganløse Eged" til: "Tur 12 Damvad Ådal"
116. Skovly
Skovly er Rødovre Kommunes lejrskole- og konferencested. Gården er lukket for gennemgang, så man skal nedenom på vestsiden ved deres husdyr. På billedet ses en ung piges tegning af Skovly og Klokkekilde Bakke i 1876.
Skift evt. fra "Tur 11 Ganløse Eged" til: "Tur 12 Damvad Ådal"
117. Sandåsen og Buresø
Ude i Mølleåens tunneldal går Langåsen på tværs og blokerer tunneldalen. Den sidste del af åsen er en udpræget sandås med en typisk tørbundsflora – nærmest klithedeagtig – helt ulig engfloraen i Småsøerne, som man kan nyde udsigten over. På den anden side ses Buresø, hvortil man kan tage en lille afstikker hen til kommunernes badested.
118. Småsøerne
Småsøerne, eller Krogenlund Mose, ligger mellem Bastrup Sø og Buresø og mellem Ganløse Eged og Krogenlund Skov. Det er en af Danmarks fineste blomsterlokaliteter, med mange sjældne og fredede arter - især sidst i maj og først i juni. F. eks maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, melet kodriver, bredbladet kæruld og vibefedt. Det er forbudt at plukke blomster. Her er også et rigt insektliv. Området er fredet og en del af Natura2000. Naturstyrelsen ejer og plejer området, der er i konstant fare for at gro til i pil. NST slår hvert år de botanisk bedste områder med le og slæber høet ud. Hele området græsses af kvæg. De slåede områder græsses efter høslættet.
Vibefedt og melet kodriver
105. Stendigerne
Stendiget langs Ganløse Eged er som de fleste af skovdigerne opført efter skovseparationen, som skete sidst i 1700-tallet sammen med udskiftningen af landsbyerne. Staten overtog her noget af landsbyernes overdrev, der formelt var ejet af kongen. Normalt havde kvæget gået løst på overdrevet, men fik nu forbud mod at græsse i de skove, som nu voksede op igen efter at have været brugt til græsning i flere tusinde år. Stendigerne skulle beskytte skoven mod kvæget, og blev opført af bønderne som et af de sidste led i hoveriet. Her på Ganløse Egeds nordside er et særlig smukt restaureret eksempel, der beskyttede skoven mod kvæg i Småsøernes enge.