Kulturminder og historie

Naturparken er præget af vore forfædres udnyttelse af tunneldalslandskabets markante formationer, aflejringer og natur.

Oldtidsstrøg
Mange af de forhistoriske begivenheder kan vi dog kun gisne om via arkæologien. I den tidlige bondestenalder blev tunneldalenes sider præget af oldtidsvejstrøgene langs det relativt tørre vandskel, og i dag kan vi se disse ruter tegnet i landskabet som hulveje, der er at finde mange steder i Naturparken. Da Roskilde og senere København blev landets kongebyer, fik den gode vejforbindelse til byerne stor betydning for området.

Den magtfulde Hvideslægt
Områdets første nedskrevne historie kan knyttes til den berømte Hvideslægt. Slægtens magtfulde mænd havde interesse i området pga. vejene og tunneldalenes spærrende funktion. Efterhånden endte de fleste af Hvidernes ejendomme ved gaver og mageskifte hos Roskildebispen, som var tæt knyttet til Hvideslægten.

Bisper og kongemagt
Bispen styrede særligt den østre del, hvor fire af Mølleåens vandmøller lå i Naturparken. Bispen drev endda på nærmest industriel vis et pottemagerværksted i Farum Lillevang i 1300-tallet, som blev første udnyttelse af det store råstofområde mod nordøst. Godset blev siden overtaget af kongen i forbindelse med reformationen, hvor væsentlige dele, især mod øst, kom til at indgå i kongens rytterdistrikt.

Skovmanden Von Langen
Det københavnske rytterdistrikt blev en del af kongens jagtrevir, men allerede Valdemar Atterdag skal ifølge sagnene have sat pris på gåsejagten ved Farum Sø. En stor del af området har således i hele den kendte historie tilhørt landets magthavende elite, indtil rytterdistriktets gods som et af de første i 1766/67 blev overdraget til bønderne eller inddraget som statsskov under den legendariske skovmand Johann von Langen. Ved Hestetang oprettede skovvæsenet samtidig et af landets største kalkværker.

Samspil mellem menneske og natur
Områdets lokalhistorie er altså godt dokumenteret, og områdets vanskeligt tilgængelige karakter og fredningerne har sikret spor af de mange aktiviteter i naturområderne. Samlet giver historien og de mange kulturminder sammen med naturen et glimrende indtryk af den udvikling i samspillet mellem menneske og natur, som landet har haft de sidste 10.000 år.

Mere om områdets historie
Du kan læse mere om områdets tidlige historie; om Hvideslægten og om menneskets samspil med natur og landskab i nedenstående artikler fra Naturpark Mølleåens Venner og Oldtidsstifonden:

Seværdigheder i Naturparken
Når du bevæger dig rundt i naturparken vil du finde mange forskellige kulturminder og oplevelser, som hver især fortæller deres spændende del af naturparkens historie. På nedenstående sider kan du læse mere om nogle af naturparkens forskellige seværdigheder:

Læs mere i turguiden
Der er også mange andre synlige historiske og arkæologiske lokaliteter, som ikke er uddybet i en særskilt artikel, men beskrevet i turbeskrivelserne i turguiden.

Det gælder fx Oldtidsvejene i Fiskebæk og Ganløse Eged, oldtidsagrene i Ganløse Ore, gravhøje og dysser ved Ryet og Farum Lillevang, jættestuen Gretteshøj, Rytterskolerne i Ganløse og Farum og middelalderkirkerne i Kirke Værløse, Ganløse, Slagslunde, Uggeløse og Lynge samt købstadskirken i Slangerup.

Desuden er der kendte arkæologiske fundsteder som Rappendam Mose, Lærkefryd, Farum Lillevang, Ganløse og Ryget Skovby samt en mængde stenalderfund, hvoraf nogle kan ses på Furesø Museer og Museet Færgegården.

Hvideslægtens historie: Rester af kalkmaleri fra Farum Kirkes apsis, med motiv af Majestas Domine. På siden ses resterne af evangelisten Marcus og en løve med evangeliet. Et motiv som Hviderne altid benyttede på den tid.