Fotokonkurrence: Vis os din sommer i Naturpark Mølleåen

Sommeren står for døren, og det samme gør masser af muligheder for skønne oplevelser i den danske natur. Friluftsrådet inviterer alle til at udforske en eller flere af de 15 Danske Naturparker eller pilotnaturparker hen over sommeren og deltage i Danske Naturparker-fotokonkurrencen.

Friluftsrådet præmierer de tre bedste friluftsbilleder for hver naturpark og pilotnaturpark med fede friluftspræmier, der kan gøre sommerens naturoplevelser endnu mere spændende.

For hver af de 15 Danske Naturparker og pilotnaturparker udloddes:

  • 1. præmie: Trangia-sæt, 25 liter, ultra light
  • 2. præmie: Hængekøje til overnatning i det fri fra Ticket to the Moon
  • 3. præmie: Termokop fra Stanley

Fotokonkurrencen løber frem til 1. september 2022, hvor efter vinderne kåres.

Danske Naturparker er et kvalitetsstempel for større sammenhængende naturområder, der udvikler natur, friluftsliv og lokal identitet. Fotokonkurrencen har til formål at øge kendskabet til de danske naturparker og de forskellige oplevelsesmuligheder og aktiviteter, der er i naturparkerne. Der er derfor også fokus på billeder med mennesker og aktiviteter i naturparkerne.

Danske Naturparker er en frivillig mærkningsordning for naturområder af særlig regional betydning, der ikke skal forveksles med de såkaldte naturnationalparker, som er statsligt udpegede områder.

Sådan deltager du

Upload dit billede på danskenaturparker.dk/fotokonkurrence. Her skal du oplyse navn, kontaktoplysninger, hvor billedet er taget samt eventuel beskrive din oplevelse.

For at deltage i konkurrencen skal du give samtykke til, at du besidder alle rettigheder til det billede, du uploader. Du må kun må uploade billeder af personer, hvis disse personer har givet samtykket til at billedet publiceres. Hvis dit billede indeholder personer under 18 år, skal du have indhentet samtykke fra forældre eller værger.

Alle må deltage i konkurrencen. Man må også gerne deltage som forening, skoleklasse, daginstitution e.l.

Kriterier

I bedømmelsen af billederne bliver der lagt vægt på følgende:

  • Der skal være mennesker på billedet
  • Billedet skal være taget i en af de 15 danske naturparker og pilotnaturparker
  • Billedet skal være taget i 2022

Vinderbillederne udpeges af repræsentanter for de 15 naturparker og pilotnaturparker.

Fotokonkurrencen er en del af et udviklingsprojekt for Danske Naturparker støttet af Nordea-fonden.

Vinderbilledet fra fotokonkurrencen i 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *