Krible Krable
Udforsk den nære natur - til vands, til lands og i luften.
Naturpark Mølleåen byder på et mylder af liv. Tusindben, skolopendre, jagtedderkopper, sommerfugle, humlefluer, vandkalve og frøer. Alle kryber, kravler, basker, hopper og snor de sig sig rundt. Om vinteren er mange insekter inaktive, men så snart foråret kommer med sol og varme begynder det at krible og krable.
Børn beriges af at komme tæt på de små dyr. At finde, røre, kigge på og undersøge de mange små dyr giver mulighed for mange timers undren og oplevelser i naturen. Der er altid et væld af muligheder for at tage børnene med ud i naturen.
At arbejde med kriblekrable-dyr kan være med til at understøtte børnenes læring og deres kendskab til naturen. Kriblekrable-aktiviteter kan også benyttes til at opfylde læreplanstemaerne for dagtilbud, især det tema der hedder Natur, udeliv og science. Aktiviteterne kan benyttes til at opfylde både kompetencemål og læringsmål for indskoling i natur/teknik. Samtidig er det muligt at arbejde tværfagligt både for daginstitutionen og skolen.
Naturpark Mølleåen vil gerne give inspiration til jeres aktiviteter med børn i naturen. Derfor kan du nedenfor finde masser af inspiration til at arbejde med kriblekrable-dyrene - enten på jeres tur i Naturpark Mølleåen eller derhjemme.
Krible Krable zoo
- Lav en sej bænkbidder bolig
- Lav et sejt edderkoppebo
- Lav et sejt ormebo
- Lav dit eget seje insekthotel
Krible Krable forsøg
Få mere inspiration her:
Find materiale hos KribleKrable.dk
Få mere inspiration hos Kriblekrable.nu
Download et Smådyrsark (PDF)
Download et kort Smådyrsark (JPG)