Tur 4 – Oremosen

1 1 2 3Topmenu1

1 Turkort4v
Vest
1 2Turkort4o
Øst
Stilegend

Oremosevej

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en decideret vandretur på 3,8 kilometer. Turen går rundt om den østlige del af Oremosen, hvor Furesø Kommune har lavet en trampesti langs Snarevadgrøftens østlige løb. Stien kan være mudret og anbefales som en sommertur, hvor man kan opleve den spændende flora i et område, der under 2. verdenskrig blev brugt til tørvegravning. Oremosevej langs skovbrynet er dog også et besøg værd om vinteren – evt som en del af tur 5.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra den sydlige parkeringsplads på Christianshøjsvej, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Turen har forbindelse til Tur 2, 4 og 5. Klik på pilene for at skifte til disse kort.

Geologi
Oremosen er den laveste del af den lange tunneldal fra Ryet til Jørlunde Å. Der må på et tidspunkt have været en sø. Da isen trak sig, er der antageligt senere sket det, at den ikke mere kunne presse vandet over vandskellene i tunneldalens vestlige ende. Derfor brød vandet gennem barrieren ved Bundsbroen til Værebro Ådal. Se i øvrigt artiklen “Naturparkens geologi”

Arkæologi
De sydvendte skråninger i Ganløse Orned har i oldtiden været anvendt til agerbrug, hvilket kan ses ved Christiansholmsvej, pkt 25. Der er gjort stenalderfund på bredderne, men ingen offerfund i mosen.

Natur
Oremosen indgår i to landskabsfredninger af tunneldalen mellem Christianshøjsvej og Ganløse, idet den østlige del blev fredet i 1948. mens resten blev fredet i 2010. I dag udgør Oremosen den østlige del af en sammenhængende fredning fra Christianshøjsvej i Furesø Kommune til Roskildevej (A6) i Egedal Kommune.

6 fortællinger – Oremosen

26. Oldtidsagre i Ganløse Orned
Lidt uden for turruten ligger oldtidsagrene. På de sydvendte skovskråninger ned mod Oremosen nær Christianhøjsvej ses et større system af terrasser og digevolde, som er resterne af et agersystem fra omkring Kristi fødsel – et bevidst resultat af pløjningen, som gav god afvanding. De tydeligste terrasser ses på højre side, når man går op ad ridestien ved siden af de gamle hulveje, der udgjorde Christianholmsvejs forgænger. Øverst i ahornskoven, som bør besøges, når anemonerne blomstrer, ligger to gravhøje, hvor de gamle vest- og nordvestgående vejstrøg gik (hulvejene ses i sydøsthjørnet af Ganløse Orned). Agersystemet er et skoleeksempel, som pryder forsiden på Viggo Nielsens bog – se tur 2 – og skyggefotoet nedenfor. (Klik for større udgave)

30. Oremosevej
Fra den idylliske grusvej langs skovbrynet er der god udsigt over mosen og dens mange kær. På dette stykke er der ikke andet landbrug end hestehold. Ved det første hus i selve gruppen af huse ved vejens slutning, går man op i skoven bag huset, hvor der er en tydelig trampesti, og følger helt oppe den store skovvej til venstre. Vandrere i god fysisk form kan i stedet følge den lille trampesti inde bag skovgærdet, hvorfra der især om vinteren er en flot udsigt over Oremosen gennem skovbrynets træer – men der er en stejl tur op ad bakke.

31. Militærets tidligere skydebane
Når vejen kommer ud til skovbrynet, følger man den stejle, buede vej ned ad tunneldalsskrænten. I 1971 ville militæret ombygge den gamle Værløse Lejrs skydebane ved Skydebanegård til en stor skydebane i tilknytning til Værløse Flyveplads. Man skulle skyde over mod tunneldalsskrænten. Man gik i gang uden tilladelse og nåede at opføre alt jordarbejdet, hvor vejen nu går, inden det efter protester blev standset. Hele det store jordarbejde blev stort set udjævnet igen, og der er kun øst for vejen få spor af volde at se i krattet nær skoven. Området tilhører nu i stedet Naturstyrelsen.
Skift evt. fra “Tur 4 Oremosen” til: “Tur 8 Ganløse”

32. Oremosens flora
Mosens østlige del af mosen er kommunalt ejet, mens resten er privatejet eller ejet af Naturstyrelsen. Mosen indeholder mange tørvegrave, mose- og engpartier af varierende fugtighed. Der forekommer trykvandsområder med Vinget perikon, Skov kogleaks og Blåtop. Engblomme og Maj-gøgeurt forekom, men er ikke set i flere år. I Furesø Kommune plejes med afgræsning, slåning og rydning efter en plejeplan. En af tørvegravene med kransnålealge er oprenset og frilagt. Den østlige Oremose afvander via det beskyttede vandløb,Snarrevadsgrøften, til Bundså, som afvander resten og sender vandet videre gennem Værebro Å til Roskilde Fjord. Snarevadsgrøften udspringer i et væld vest for Christianshøj. Der er offentlig adgang til Oremosen.

33. Tørvegravning
Der er gravet tørv i stor stil i Oremosen under 2. verdenskrig, så mange af kærene er opstået eller udvidet ved tørvegravning. Tunneldalenes moser og enge udgjorde et vigtigt tørveområde. Billedet fra Oremosen i 1945 viser den metode, hvor tørvemasse æltes og siden lægges til tørre og udskæres. På billedet i Tur 6 kan tørvestykkerne skæres direkte ud af mosen.

34. Christianshøj
Gården er en af de udflyttede gårde i Kirke Værløse. Gården er opkaldt efter den markante gravhøj på sydsiden ved den gamle grusgrav. Gården var dengang ejet af Statsskovvæsenet og blev på sin nye plads skovridergård, indtil området blev lagt ind under Farum Lillevang. Den blev opkøbt af Værløse Kommune i 1960’erne med henblik på dispositionsplanens udvidelse af Kirke Værløse, men denne udvidelse blev afløst af planerne om Værløse Vest, som lå nærmere stationen. Da golfbanen blev anlagt på de kommunale områder, blev gården gjort til klubhus og restaurant.