Tur 8  -  Ganløse Mosehøj

80. Rytterskolen og forten
Rytterskolen, som er FNV’s hjemsted, blev opført i 1722 som led i kongens bestræbelser på at hæve uddannelsesniveauet i Rytterdistriktets landsbyer. Det var i den gryende oplysningstid. Som så mange andre steder var Rytterskolen placeret på Forten, som for de fleste af områdets landsbyer i middelalderen var den centrale samlingsplads, hvor man også samlede kvæget. Se også "Egedal Leksikon".
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"/"Tur 12 Damvad Ådal"

81. Ganløse Kirke
Ganløse Kirke er opført sidst i 1100-tallet og har en alterniche i stedet for det apsis, som man finder i Farums og Værløses kirker. Den fremstår som en kirke af røde munkesten, men man ser et lille stykke kampestensmur i nordvæggen. Den runde romanske korbue er bevaret, selv om der senere er indsat gotiske hvælv. Tårnet er fra 1400-tallet og sideskibet fra 1632-34. Altertavlen er fra 1600. Universitet fik overdraget kirken og Knardrup kloster efter reformationen, og ejerskabet af kirken varede til 1934. Se også "Egedal Leksikon"
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"/"Tur 12 Damvad Ådal"

82. Ganløse Mølle
Ganløse fik vindmølle i 1863. Den brændte imidlertid i 1907, men blev genopført som en produktionsteknisk avanceret hollandsk mølle med galleri. Den fik firkantet fundament af hensyn til indkørsel af vogne til praktisk læsning ved brug af møllens vindtrukne spil. Den fik også rød/hvide indstillige lamelvinger og en "selvkrøjer" til at dreje vingerne op mod vinden. En selvkrøjer ses stadig bag på møllehatten, men vingerne er ødelagt. Den fungerede til omkring 1937, men da havde den allerede i 1931 fået en elektrisk kværn og tidligere også en dampmaskine i maskinhuset ved siden af til brug ved vindstille. Møllen var i sin tid ejet af bageren, men i 1951 blev den købt af et kunstnerkollektiv og siden overtaget af et andelsselskab af borgere. I 2020 blev møllevingerne genetableret ved hjælp af midler fra Velux Fonden og Augustinus Fonden. Arbejdet blev udført af Jens ”Møllebygger” Jørgensen fra Faxe Ladeplads, som i hånden har tilvirket både de store vinger, bremsehjul og mølleaksel i egetræ fra Bregentved Gods, så møllen i dag fremstår som den oprindeligt så ud i 1907. Vingerne er dog malet sorte.
Se også "Egedal Leksikon"
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

83. Mosehøj
Mosevej frembyder på en storslået udsigt over Oremosen, Ganløse Ore og Ballerup/Måløv-egnen. I området er der gjort detektorfund, som tyder på, at der har været en bosættelse på bakketoppen i jernalderen - svarende til Ryget Skovby, som ses ude bag Oremosen. Der er bl.a. fundet metalrester af to sydøsteuropæiske smykker fra folkevandringstiden.
Midt i dalen nord for vejen ligger en gravhøj, som sandsynligvis er fra stenalderen, da den ligger lavt ved åen – modsat bronzealderhøjene oppe i skoven. Den har sandsynligvis ligget ved et vadested for en vej rundt om mosen. Højen er ikke udgravet.
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

84. Skydeklubbens skydebane
Skydebanen bruges til lerdueskydning, hvor der skydes opad over mod Ganløse Ore. Der er skydning hver tirsdag aften og et par weekender om året, hvilket i så fald er markeret med en hejst kugle ved vejen mod skoven.
Skift evt. fra "Tur 8 Ganløse Øst" til: "Tur 9 Ganløse Mørke"

52. Urørt skov
I hjørnet af skoven ligger en spændende skov af temmelig forblæste bøge, som har været urørt skov siden 1917 og derfor efterhånden vil få naturskovskarakter.
Fra gammel tid – før fredningen af Oremosedalen – ligger en række spejderhytter og et enkelt sommerhus i det sydlige skovbryn. De fleste af hytterne tilhører københavnske FDF-tropper.

53. Gravhøj eller motte
Øverst på morænen i hele sydkanten af Ganløse Ore Iigger en række gravhøje fra bronzealderen, som har kunnet ses i bronzealderens ret åbne kvægafgræssede landskab fra omgivelserne omkring Oremosen. En af højene i bøgeskoven ved Ræveskovsvej har givet anledning til mange spekulationer. Er det et lille voldsted – en motte – eller er det en udgravet gravhøj? I sidstnævnte tilfælde har nogen forsøgt at grave ud og ladet affaldet ligge i en lille høj ved siden af højen. Man har ingen beretninger om udgravningen, men Nationalmuseet tror på en gravhøj.

85. Flådeege
Ved Ræveskovsvej findes en lille sphagnummose med en gammel hul eg og flere fredede flådeege i kanten af mosen. De kaldes flådeege, fordi de blev plantet i 1834 for at sikre orlogsflåden tømmer til bygning af krigsskibe. Flådeegene ville være 200 år undervejs og formålet er i mellemtiden blevet forældet, så de vil ifølge skovens planer få lov til at stå urørte.

86. Faurbjerg
Faurbjerg er det højeste punkt i skoven, og er endda forhøjet med et par bronzealderhøje. Der har været en vid udsigt herfra, da skoven var afgræsset som overdrev.
I vejkrydset står en ung eg, som er afkom af den 800-årige Storkeeg fra skovene ved Jægerspris - altså gener tilbage til oprindelige danske skovtræer, hvor mange ellers har gener af skovteknisk hensigtsmæssige træer, der er indført - som rødgran og ahorn.

87. Afdelingssten
25 meter nordøst for vejkrydset ved Faurbjerg står en kantet sten med 9 og W indhugget. Det er en af von Langens sten til at markere skovafdelinger med, som man har fundet og stillet op på dette sted. Von Langen blev indkaldt til at effektivisere det danske skovbrug i 1763. Det sydligevestlige overdrev her i Ganløse Ore var en af hans første plantager, hvortil han bl.a. indførte brugen af ahorn og lærk - en tradition man øjensynligt har fulgt (se også Tur 5).

41. Militærets skydebaner
Når vejen kommer ud til skovbrynet, følger man den stejle, buede vej ned ad tunneldalsskrænten. I 1971 ville militæret ombygge den gamle Værløse Lejrs skydebane ved Skydebanegård til en stor skydebane i tilknytning til Værløse Flyveplads. Man skulle skyde over mod tunneldalsskrænten. Man gik i gang uden tilladelse og nåede at opføre alt jordarbejdet, hvor vejen nu går, inden det efter protester blev standset. Hele det store jordarbejde blev stort set udjævnet igen, og der er kun øst for vejen få spor af volde at se i krattet nær skoven. Området tilhører nu i stedet Naturstyrelsen.

42. Tørvegravning
Der er gravet tørv i stor stil i Oremosen under 2. verdenskrig, så mange af kærene er opstået eller udvidet ved tørvegravning. Tunneldalenes moser og enge udgjorde et vigtigt tørveområde. Billedet på Tur 3 fra Oremosen viser den metode, hvor tørvemasse æltes og siden lægges til tørre og udskæres. På billedet i Tur 6 kan tørvestykkerne skæres direkte ud af mosen.

88. Almager Bakke
Vejen går over bakken forbi en planteskole. Syd for planteskolen ligger Almagerdalen, som er en tunneldal, der ender brat – antageligt ved at tunnelrøret gik op i isen. Den idylliske dal ses fra vejens sving. Dalen kommer ned på jorden igen på den anden side af Brudehøje, og danner den dybe dal syd for Ganløse, som kan have givet byen dens navn, da Gan menes at betyde kløft. Dalen møder derefter dalen med Damvad Å og denne å brød antageligt så senere igennem ved Toppevad til Værebro Å.
Almagergård var den første, der blev udflyttet fra Ganløse i 1778. Den blev benyttet til filmen ”Vagabonderne på Bakkegården”.

89. Bronzealderhøje
I Toppevad og Søsum-området var der tidligere en mængde bronzealderhøje, som tyder på en større bygd. Enkelte af højene ses stadig fra vejen, herunder højene ved Råhøjgårdsvej, samt Brudehøjene og Asserhøj ved indkørslen til Ganløse.
De sidstnævnte høje og Almagerdalens fortsættelse ses bedre ad den alternative vej over rundkørslen ved Knardrupvej.