Tur 3 – Ryet

1 1 2 3Topmenu1

1 2 3 Turkort3v
Vest
1Turkort3o
Øst
Stilegend

Udsigt fra Ryethøj - klik for større udgaveUdsigt fra Ryethøj over randmorænen og smeltevandssletten. I morænen ses rest af en af hulvejene på vej mod passet.

Generel beskrivelse

Turen omkring Ryget
Forslaget er en vandretur på 4,6 km rundt omkring Ryet. Den byder især på geologi, arkæologi og storslåede udsigter og går for det meste gennem åbent landskab. Landskabet er et af Naturparkens mest markante med storslået udsigt over Oremosen og helt til Roskilde Domkirke, som ses i horisonten flere steder fra.
Fortællingerne står i rækkefølge med uret fra den sydlige parkeringsplads på Christianshøjsvej, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Turen følger Tur1 et stykke ved pkt. 15 og 16, og støder ligeledes op til Tur 3 og 5. Klik på pilene for at skifte til disse kort.
Udvidelse af turen/b>
Turen kan udvides med en smuk skovtur i kanten af bøgeskoven rundt om næsset mellem Farum Sø og Sækken, hvilket vil udvide turen med netto 2,0 km. Turen er ret mudret – bl.a. på grund af mountainbikes. Turen går ud til fugletårnet ved Sækken, som er rejst af Naturstyrelsen, da Farum Sø, Sækken og Sortemosen er EU-fuglebeskyttelsesområde. Det er habitat for rørhøg og plettet rørvagtel.
Geologi
Ryet ligger som en skrå slette neden for en randmoræne med gletcherport, som danner vandskel mellem Øresund og Roskilde Fjord. Antageligt var Oremose-dalen oprindeligt en tunneldal. På et tidspunkt har der over morænen mod øst ligget en iskant, hvor vand under isen ved isens tryk blev presset op gennem Sækken og derefter væltede mod vest ned i Oremosen – antageligt som et jøkelløb. Det kan have resulteret i de terrasselignende aflejringer ned ad skråningen og på Golfbanen – et tilvokset smeltevandslandskab. Sækken er en sidegren til Mølleåens tunneldal. Oremosen afvandes i dag til Værebro Å. Se i øvrigt artiklen om “Naturparkens geologi”.


Klik på geologikortet for større udgave.

Arkæologi
Området har i hele oldtiden været præget af det gennemgående oldtidsvejstrøg mellem Nordkysten og resten af Sjælland. Det har passeret det tidligere vadested i vestenden af Farum Sø fra begyndelsen af bondestenalderen til middelalderen. Vejstrøget er markeret af gravhøje, som man lagde ved vejen til offentlig beskuelse. Vejstrøget har sammen med de markante bakker i hele perioden tiltrukket folk, som har udnyttet bakkerne til beboelse, dyrkning, begravelser, tingsted og måske kultiske formål. Oprindeligt lå samlingsstedet ved Gedevasegård på den anden side af vadestedet, men Ryet nåede øjensynligt et højdepunkt som høvdingesæde i romersk jernalder, som det er beskrevet under punkt 23.
Se også artiklen om “Fortiden i landskabet”

8 fortællinger – Ryet

21. Overløb i vandskellet
Vejen er i dag en del af hovedvandskellet. Først ses en erosionsdal lige nord for Skovhavegård og derefter ses på begge sider en lille erosionsdal fra et fortidigt vandløb, som i dag er uddybet med en afvandingskanal. Måske er det overløb fra en sø i Sortemosen og Farum Kildeenge, som blev dannet foran isranden, da den havde trukket sig tilbage til Farum Sø. Søen må have haft overløb til Oremosen og Værebro Å, indtil strømmen vendte i Mølleåen ved isens forsvinden fra Øresundsområdet.
Mod vest i hjørnet af Ganløse Orned ses de gamle hulveje mod Jørlunde og Hestetrang.

15. Hulveje og dysser i Præsteskoven
Her i Præsteskoven passerer oldtidsvejstrøget fra Ryethøj ned mod vestenden af søen, hvor Sortemosen begynder. Øverst markeres det af en stor langdysse med to gravkamre, hvoraf det ene er nogenlunde bevaret. Prøv at gå op på den. Langdyssen ligger, hvor det nord/sydgående vejstrøg krydsede en gammel vej fra Kollekolle mod Vassingerød og Jørlunde (hulvejene ses i sydvesthjørnet af Ganløse Orned).
Fra langdyssen ned til Sortemosen går tolv dybe hulveje, der næsten rammer samme punkt neden for en ødelagt runddysse. Runddyssen markerer overgangsstedet for oldtidsvejen over mosen. Herfra gik vejen over Dronningholm og Mølleåen til Gretteshøj på nordsiden. Det er et af de tydeligste hulvejssystemer i Danmark. Når en hulvej blev for dyb, lavede vore forfædre blot en ny vej ved siden af med lidt større krumning.
Oldtidsminderne på begge sider af Sortemosen viser, at der har været overgang siden ca. 3.500 før Kristus. Før anlægget af mølledæmningen ved Fiskebæk i 1370 var vandstanden i Farum Sø så lav, at oldtidsvejen kunne passere nogenlunde tørt langs vestenden af Farum Sø, hvor Sortemosen nu breder sig.
Følg eventuelt trampestien (hvide mærker) langs hulvejen øst for langdyssen ned til mosen. Man kan gå lidt til venstre og se flere af hulvejene, inden man går til højre for at se flere hulveje og få et kig ud over Farum Sø. (Artikler om oldtidsveje).

Skyggefoto med oldtidsvejene og svage spor af firkantede oldtidsagre mod øst.

16. Sortemosen
Sortemosen er i dag utilgængelig og vild natur, men henlå indtil 1940’erne som åben rørskov. Her forekommer en stor variation af naturtyper spændende fra kær med tørve-viol, engblomme og maj-gøgeurt (betinget af grundvand) til tørvemose med spagnum, tuekæruld, mosebølle og hedelyng (betinget af regnvand). Furesø Kommune har ansvaret for bevaring af tørveviol.
Der er også den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl. Nattergal og stor flagspætte både ses og høres.

22. Tinghøjene / Vandskellet
Tinghøjene nord for den udtørrede Sækkedam blev jævnet med jorden i 1800-tallet, så der i dag er fordybninger, hvor gravenes sten lå. De ligger på områdets højeste punkt, og tingstedet lå belejligt nær de gamle oldtidsveje. Muligvis var det et tingsted i vikingetiden, da området i middelalderens marksystemer hed Tinghøj Agre og Tingsagre og lå som den rydning i skoven, som gav navn til Ryet/Ryget. Højdedraget er en del af vandskellet mellem Øresund og Roskilde Fjord, som er skyld i, at færdslen samledes her, hvor der var relativt tørt og åerne var små. (Artikler om oldtidsveje).

23. Ryethøj
Ryethøj er en gravhøj fra bronzealderen med en pragtfuld udsigt. Højen er ikke udgravet. Den antages at være bygget omkring år 1400 f. Kr. Gravrøvere har forsøgt at grave ned gennem højens top, men tilsyneladende er det ikke lykkedes at komme ned til gravkammeret. Højen er den eneste bevarede af en række høje ved Ryget Skovby, hvor arkæologiske udgravninger også har dokumenteret eksistensen af bopladser. To af gravhøjene er genopført.
På sydsiden ses det pas, der er opstået som en gletcherport, som vandet blev presset op igennem fra Sækken, jævnfør den generelle omtale ovenfor. Mod vest ses aflejringerne i terrasseform (det store billede).
Højen har bl.a. tiltrukket vores verdenskendte maler, Vilhelm Hammershøj, som malede 2 malerier her i 1895 (se også Turisme).

24. Ryget Skovby
Da man i 1990’erne skulle bygge Ryget Skovby, fandt man over hele højdedraget rester af beboelse fra stenalderen helt frem til vikingetiden. De nordsjællandske gårde lå i oldtiden spredt og blev rokeret rundt, men der har åbenbart hele tiden ligget en gård eller to på bakken ved Ryet Skovby. Kort før Kristi fødsel blev der opført en firehundrede meter lang palisade langs vejen, som fra passet gik langs de nuværende huse.

Her fandt man også i en grav fra den efterfølgende romerske jernalder et romersk glasbæger, som sammen med Alugod-fiblen ved Lånshøj tyder på, at gården på det tidspunkt var høvdingesæde – måske det oprindelige Witherløse.
Glasbægeret fra Ryget Skovby - klik for større udgave

25. Golfbanen
I den sydvestlige del lå i 1960’erne en større grusgrav, som man stadig ser rester af. I 1940’erne indgik området som fremtidig by i dispositionsplanen, men det blev senere afløst af Ryget Skovby, som lå nærmere stationen.

26. Oldtidsagre i Ganløse Orned
På de sydvendte skovskråninger ned mod Oremosen nær Christianhøjsvej ses et større system af terrasser og digevolde, som er resterne af et agersystem fra omkring Kristi fødsel – et bevidst resultat af pløjningen, som gav god afvanding. De tydeligste terrasser ses på højre side, når man går op ad ridestien ved siden af de gamle hulveje, der udgjorde Christianholmsvejs forgænger. Øverst i ahornskoven, som bør besøges, når anemonerne blomstrer, ligger to gravhøje, hvor de gamle vest- og nordvestgående vejstrøg gik (hulvejene ses i sydøsthjørnet af Ganløse Orned). Agersystemet er et skoleeksempel, som pryder forsiden på Viggo Nielsens bog, Oldtidsagre i Danmark og iøvrigt fremgår af skyggefotoet forneden (Klik for større udgave).
Skift evt. fra “Tur 3 Ryet” til: “Tur 4 Oremosen” / Tur 5 Ganløse Ore

27. Rekonstrueret jernalderhus
Det rekonstruerede jernalderhus ligge uden for tursystemets ruter, men kan nåes fra Tur 1 og 2, hvis man i stedet går syd om Ryet Skov. Huset er opført af frivillig arbejdskraft, som et af de huse, som har ligget på bopladsen, hvor Ryget Skovby nu ligger (se pkt 14).