Tur 15 – Uggeløse Skov / Slangerup Ås

1 1 2 3Topmenu1

1 2

Turkort15v

Vest
Turkort15o

Øst
Stilegend

Skovbrynet ved Langesøhus

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandre- og cykeltur på 9,5 kilometer. Juridisk er der muligvis en genvejsmulighed ad den private fællesvej fra Slangerup Ås til Uggeløse Skov, men den går direkte gennem en gård, hvor der tidligere har været modstand mod færdslen. På Mørdrupgård kan man alternativt følge Tur 11’s vandrerute. Det meste af turen går gennem åbent landbrugsland og resten gennem statsskov. Der kan være trafiklarm på de 1200 meter langs Slangerupvej, som imidlertid er sikret med gang- og cykelsti.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra parkeringspladsen nord for Krogenlund Skov, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Der er forbindelse til Tur 11 og 16. Klik på pilene for at skifte kort.

Geologi
Langesø-Kedelsødalen er en tunneldal, som sandsynligvis hele tiden har været løb for Græse Å. De to søer blev afvandet i 1800-tallet. Der er åsdannelser i dalen, som ligger som Langsø Bakke inde i Uggeløse Skov og muligvis også Slangerup Ås. Se også FNV-artiklen om “Naturparkens geologi”

Arkæologi
Der er gravhøje fra oldtidsvejstrøgene, der fører mod nord fra Krogenlund, men ellers knytter fundende sig til Hvideslægten, hvor Mørdrupgård er en af deres oprindelige hovedgårde, mens Langesøhus var befæstet gård for en gren af familien.

Skov og natur
Der henvises til Naturstyrelsens Naturguide for skovene ved Buresø

9 fortællinger – Slangerup Ås/Uggeløse Skov

120. Fryne Bro
Ved Fryne Bro lå bryggeriet i Krogenlund, Uggeløse Bryggeri, eller Frynebryggeriet, som det populært kaldtes. Det lå i den lange bygning øst for vejen i den nordlige dalbund. Bryggeriet bryggede hvidtøl 1852-1929. Hvidtøllet skal efter sigende have haft ekstra god kvalitet på grund af ypperligt vand fra de omliggende kilder i tunneldalen.
Inden huset er der mod øst udsigt til den afdrænede Kedelsø.

121. Langsø Bakke
Langsø Bakke er en tunneldalsås i Langesødalen, som her ender op ad morænedalens side. Åsen fortsætter dog i brudstykker på den anden side af Langsøhus og løber sammen med udløberen af Langåsen. Det specielle ved denne ås er, at den går inde i bøgeskoven, så man har fornemmelsen af at gå mellem trækronerne. Turen er en lidt strabadserende omvej for fodgængere fra den befæstede skovvej, men det er turen værd. Trampestien udgår midt på det lange lige stykke vej efter en større hulning i tunneldalsiden.

113. Langesø Ådal
Dalen begynder sydøst for Lynge og gennemløbes af Græse Å. Både Langsø og den østligere Kedelsø blev afvandet i 1800-tallet. Det er en uberørt, naturskøn og fredelig vestvendt smeltevands- eller tunneldal – eller begge dele.

114. Langsøhus / Borre
Voldstedet Langsøhus har ligget på en holm i Langsø med adgang fra nordøst. På landsiden har der været flere volde og grave, men anlægget er ødelagt af grusgravning i 1800-tallet. Der kendes et gavebrev udstedt på Langsøhus fra 1274 og signeret af bl.a. Erik Klipping, hans mor, Margrethe Sambria, og Jon Jonsen Little, som før i tiden var velkendte fra Ingemans romaner. Det var højmiddelalderens riddertid, og den lille borg har tilhørt en gren af Hvideslægten fra Knardrupgård og Bastrup, men dens skæbne kendes ikke. Se FNV-artiklen om “Langsøhus”

122. Bøllemose
Den lange lysning i en lav sidedal har været afgræsset af forpagtere i mange år. I dag går Naturstyrelsens skotske højlandskvæg i indhegningen.

123. Salamandersøen
Salamandersøen ligger naturskønt i en lysning midt i Uggeløse Skov. Navnet har den fået, fordi der er masser af salamandre – både stor og lille vandsalamander – samt et væld af frøer og tudser. Dertil kommer et rigt insektliv med mange forskellige sommerfugle og guldsmede. Salamandersøen er et populært udflugtssted, hvor der er bålplads i skovlysningen og mulighed for børnene at lege ved søen.

124. Kratmøllen
Krathuset er den gamle vandmølle, Kratmøllen, som allerede kendes i breve fra Valdemar Atterdags tid som ejer, dvs. midten af 1300-tallet. På hans tid blev mange vandmøller opført, for netop Valdemar Atterdag beordrede, at intet vand må løbe ubrugt i havet. Der er ingen rester af selve vandmøllen.

125. Slangerup
Slangerup ås er den sidste del af det lange ås-forløb fra Broskov Bakke. Det er fredeligt åbent og kuperet landbrugsland – nogle gange med imponerende udsigter, bl.a. ud gennem Langesødalen.

115. Mørdrupgaard
Mørdrupgård var i middelalderen en af Hvidernes hovedgårde, Myretorp, og har sandsynligvis hørt under Langesøhus ligesom Lindholmgård ved Slangerupvej. Gården har ligget mere praktisk for landbruget på den flade moræneslette mellem de to tunneldale end det gamle voldsted ved søen. Derfor var det Mørdrupgård, der overlevede som to tvillingårde frem til første halvdel af 1800-tallet. Derefter blev den ombygget til en stor proprietærgård. I de sidste årtier har den været ejet af et kollektiv. Der dyrkes økologisk landbrug, hvor der eksperimentes med fortidens kornarter som spelt og emmer. Læs nærmere om historien i Mørdrupgård og omgivelser