Tur 10 – Bastrup Sø Rundt

1 1 2 3Topmenu1

1 2 1 2

Turkort10v

Vest
Turkort10o

Øst
Stilegend

Bastrup Sø og Bastruptårnet

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandretur på 6,2 kilometer, hvor en stor del af turen ad Mølleåstien og National Cykelrute 2. Desværre kan man ikke cykle langs selve søens sydsyde, men kan alternativt vælge den ubefærdede Undinevejhelt til søens østende. Stien går hovedsageligt gennem det attraktive åbne landskab omkring søen, som dominerer turen.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra parkeringspladsen i Ganløse Eged, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Der er forbindelse til Tur 6, 9 og 16.Klik på pilene for at skifte til disse kort.

Geologi
Bastrup Sø ligger i Mølleåens tunneldal, som ikke er særlig markant på dette sted. Vest for søen ligger dalens nordsjællandske hovedvandskel, så søen nu er kildesø for Mølleåen, der løber mod Øresund. Der er rester af åsdannelser ved vandskellet, som her er rykket meget mod vest i forhold til Fedtmosen i Herlev, som Værebro Ådals bassin rækker frem til østpå. Se i øvrigt artiklen om “Naturparkens geologi”.

Arkæologi
Området rummer enkelte gravhøje og et oltidsvejstrøg over det tørre vandskel. Områdets hovedrolle lå dog i tidlig middelalder, da Værebro i vikingetiden blev opført, så “hovedvejen” nu kunne føres fra broen op til det tørre vandskel og derfra videre til den smalle overgang ved Helsingør. Bastruptårnet er sandsynligvis opført til beskyttelse af denne vej, indtil Slangerup fik karakter af købstad og trak vejen mod vest.

Søen og Natura 2000
Søen burde være ren som kildesø, men tidligere tiders landbrug har tilført så mange næringsstoffer til søen, hvori der ikke er meget vandstrøm, at fiskene ikke kunne udrydde algevæksten. Frederiksborg Amt forsøgte derfor at bytte fiskebestanden ud, så man fremmede algespisende fisk på bekostning af rovfisk, som blev bortfisket. Eksperimentet lykkedes kun delvis.

Hele tunneldalen med søen og skoven er Natura 2000-område. “Natura 2000-projektet” I transportkorridoren mellem Kobakkevej og Nyvangsvej blev der ved fastlæggelsen af områdets udpegningskriterier registreret flere af type-kriterierne.

6 fortællinger – Bastrup Sø Rundt

80. Stenalderdysse
Langdyssen inde bag bålhytten ved parkeringspladsen er fra den ældre del af bondestenalderen, 2800-3500 f.Kr. Den havde sandsynligvis tilknytning til overgangen over vandskellet med en modsvarende beliggende gravhøj oppe på golfbanen. Nationalmuseet har ikke noteret fund i graven.
Bålhytten er bygget af Skovbørnehaven Røde Rose og Ganløse Atletik og Motion, men kan benyttes af alle.
Skift evt. fra “Tur 10 Bastrup Sø” til: “Tur 11 Ganløse Eged”

81. Undinegård og Rastad
De særprægede gårdnavne skyldes, at man ved udflytningen, hvor overdrevet Ganløse Mørke blev taget i brug, opkaldte gårdene efter fredslutningssteder under Napoleonskrigene. Også Egelund var i sin tid opkaldt efter Basel, men er siden omdøbt. Det gamle overdrev var dengang et upopulært område at overtage blandt landmændene på grund af mange moser, krat og småskove.

82. Engene
Området mellem Klevad Eng og Bastrup Sø henligger som moser og enge. Kun nærmest Kobakkevej er der ført agerdyrkning ned til åen. ”Mose Anders Hus” er i dag spejderhytte. Både engene og søen er Natura 2000-område. Ellemoser, enge og kær, som ses her fra Kobakkevej, ligger i Transportkorridoren. Her er registreret meget liv i og omkring kærene, bl.a. af stor vandsalamander.

83. Bastruptårnet
Bastruptårnet er landets ældste verdslige stenruin. Det er bygget senest 1130 – antageligt som befæstning for de soldater, der sikrede vejfreden – og derfor placeret ved en af vejens farligste passager, Mølleådalen. Sikringen af vejfreden var kongens opgave, så han rejste lidt senere også tårne ved Tårnborg, Sprogø og Nyborg. Det vides ikke, hvorledes denne opgave har været uddelegeret til Sven Grathes hærfører, Hvideslægtens Ebbe Skjalmsen, som sandsynligvis er den, som inden 1130 er nævnt som Ebbe af Bastetorp.
Tårnet er en såkaldt “donjon” med op til 6 meter tykke mure og med en skal af kostbare frådsten til at holde sammen på fyldet af marksten. Indgangen var ad en stige, og der har været volde og grave på landsiden. Dengang var der stejle kløfter på øst og vestsiden. Man må naturligvis ikke klatre på stenene, da det nedbryder ruinen, men man kan fra trappen se ned i kælderen. Man ved ikke, hvor mange stokværk, tårnet har haft.
At tårnet skulle beskytte vikingeskibe, der blev trukket over vandskellet, er en udokumenteret skrøne. Se også FNV-artiklerne om “Bastruptårnet” og
“Hvideslægten”

84. Vandskellet
En stor sten med en bølget blå pil markerer hovedvandskellet mellem Roskilde Fjord og Øresund. Herfra løber vandet til hver sin side. Vandskellet er bestemt ud fra den højeste tærskel i dalbunden, hvor der har ligget en lille mose mellem to tærskler, men vi ved reelt ikke om de dybere vandførende lag har vandskel lige her.
Den lille Kosteholm med mergelgraven på den anden side er en rest af en eroderet istidsås, som har gået op på golfbanen, hvor der er placeret en gravhøj på åsen over den gamle passage af dalen.
Fra gammel tid har vandskellet givet en relativt tør passage, og lige bag skovgærdet finder man da også et par af de gamle hulveje, som fører herop mod nord fra den store hulvej i skråningen ved Langåsen. Den har ikke samme dybde her, da uddybningen er et fænomen knyttet til skråninger. Dyssen på åsen markerede antageligt det gamle overgangssted sammen med dyssen i pkt. 80, så selv om gravhøjenes placering ikke er nær så påfaldende som ved Farum Sø, går vejen nok væsentligt længere tilbage i tiden end Bastruptårnet. Se også artiklen om Oldtidsveje

85 Stendigerne.
Stendiget langs Ganløse Eged er som de fleste af skovdigerne opført efter skovseparationen, som skete sidst i 1700-tallet sammen med udskiftningen af landsbyerne. Staten overtog i Ganløse Eged noget af landsbyernes overdrev, der formelt var ejet af kongen. Normalt havde kvæget gået løst på overdrevet, men det fik nu forbud mod at græsse i skovene. Stendigerne skulle derfor beskytte skoven mod kvæget og blev bl.a. opført af bønderne som et af de sidste led i hoveriet, der ellers blev afskaffet på det tidspunkt. Her på Ganløse Egeds nordside er et særlig smukt restaureret eksempel, der beskyttede mod kvæget i Småsøernes enge.
I blomstringstiden maj/juni bør man tage en lille afstikker til Småsøerne på Tur 9, pkt 98.