MiniBioblitz i Farum Nyvang (Naturparken og DN Egedal)

Naturpark Mølleåen og DN Egedal inviterer ud på hyggelig opdagelses-tur i Farum Nyvang, hvor det er planlagt at Egedal Kommunes nye naturcenter kommer til at ligge.

Dagen byder på en MiniBioblitz i den skønne natur i Farum Nyvang og Klevads Eng, der ligger i området lige syd for Mølleåen.

Denne Mini-Bioblitz er en fantastisk mulighed for at lære mere om naturen. Du behøver ikke at have nogen særlige forudsætninger, da vi vil være i selskab med erfarne biologer og naturvejledere, der vil vise frem og fortælle.

Både for børn og voksne

Turen er tænkt som en sjov og lærerig aktivitet for både børn og voksne. Natur-nysgerrige børn og børnefamilier kan sammen med naturvejlederen f.eks. kigge efter smådyr og insekter i skovbunden. Og hvis du er til en længere gåtur kan du i selskab med kyndige naturfolk komme med på en tur, hvor vi kigger efter bl.a. fugle og planter i både skov og eng.

Vi registrerer alt hvad vi finder undervejs, så vi tilsammen får mere viden om hvad der gemmer sig i vores spændende natur. Undervejs kan man lade sig rive med af naturen og naturparkens mange små stier og åndehuller.

Naturcenter Egedal

Arrangementet kommer til at foregå i skoven Farum Nyvang og ved Klevads Eng, der ligger i den nordlige del af Egedal. Dette er også stedet hvor Egedals kommende naturcenter skal ligge, og grunden til at vi gerne vil dykke ned i dette områdes spændende natur.

Tid og sted

Vi mødes kl. 10 ved den store P-plads på Farumvej 133. Bo Brøndum fra Egedal Kommunes byråd og formand for Naturparkrådet, byder velkommen, og fortæller om planerne for det kommende naturcenter inden dagens MiniBioblitz.

Derefter begiver vi os afsted. Vi slutter af med at spise vores medbragte madpakke ved shelterne og bålpladsen, og der vil blive budt på kaffe og saftevand.

Vi forventer, at hele arrangementet varer ca 3 timer.

Program – sådan ca:

  • Kl 10: Velkomst og intro, v. Bo Brøndum. Derefter fortæller naturvejleder Mette om det mere praktiske for dagen.
  • Kl 10.15 Afgang – vi går samlet ind i skoven. Afhængig af deltagere deler vi os nok op undervejs: Børn/børnefamilier mv kan komme med naturvejleder Mette på insektjagt i skovbunden, hvor vi med lupglas osv ser hvad vi kan finde af smådyr i skovbunden. Voksne (eller andre der har  lyst til at kigge på planter, fugle mv) fortsætter med DN Egedal, der tager dem en tur rundt i skoven, og ned om Klevads Eng. Fokus bliver nok mest på fugle og planter.
  • Undervejs skriver alle deltagere ned hvad de ser  – man kan spørge de naturkyndige eksperter om hjælp – og man kan tage sin seddel med hjem bagefter, så man kan huske alle de spændende arter.
  • Kl 12.30: Vi samles alle sammen til en kop kaffe og saftevand, og evt den medbragte madpakke. Vi samler op på hvad vi har set, og får lavet en samlet artsliste fra vores tur rundt i skoven.
  • Kl 13: Farvel og tak

The event is finished.

Samarbejdende myndigheder