Tur 6 – Øvre Mølleå

1 1 2 3Topmenu1

1 2 3 4 1 2 3

Turkort6v

Vest
Turkort6o

Øst
Stilegend

Klevad Eng

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandre- og cykeltur på 7,0 kilometer. Halvdelen foregår i skov – fortrinsvis bøgeskov – og halvdelen langs Mølleåen, hvor der for det meste er lysåbent. Turen kan afkortes bl.a. via Kalkværksvej.
Ved Gedevasen kan man gå op til den nordlige mark og se udsigten over tunneldalen (“Fortiden i landskabet” ), men Ganløsevej er problematisk på dette sted.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra parkeringspladsen på Christianshøjsvej, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Turen har forbindelse til Tur 1, 5, 7, 8 og 16. Klik på pilene for at skifte til disse kort.

Geologi
Mølleådalen er Naturparkens største tunneldal, som strækker sig fra Strandmøllen ved Øresund til gletsjerporten Stenesknold vest for Buresø – eller måske snarere til den løber ud i Græse Ådal ved Slangerup Ås. Vandskellet ligger lige vest for Bastrup sø, og vandet løber i dag ud i Øresund – modsat retningen, da da isen lå over Naturparken, idet isen kom øst- og sydøstfra i dens sidste faser. Ved Gedevasen slår åen et S-sving – muligvis som følge af resterne af en tidligere tværgående dal. Her er der dannet flere grus- og sandåse i dalen og på dens sider. Se i øvrigt artiklen om “Naturparkens geologi”

Skoven
Ganløse Ore var indtil slutningen af 1.700-tallet overdrev for Ganløse – deraf navnene Ore og Orned. Arealet var præget af en del moser i det flade områdes lavninger – herunder Maglemose, som vejen løber gennem udkanten af. Mosen er drænet med henblik på skovdrift, men dele bliver nu genoprettet efter fældning af de urentable granskove. Et par steder står de imponerende abies grandis-graner tilbage og giver skoven sin karakteristiske profil set fra Farum og Værløse. Skoven er i planlægningen fastlagt som en stilleskov. Der er en stor bestand af råvildt. Skoven er fra gammel tid kongelig jagtskov (ikke monopol), som ikke bruges nævneværdigt. Se i øvrigt artiklen om “Statsskovene”

Ådalens natur
Åen hedder på denne strækning officielt Hestetangs Å, men er hovedå i Mølleå-systemet med kilder i Bastrup Sø og betegnet Mølleåen på de fleste kort. Ådalen er præget af de høje sider og mange steder af kalkholdingt trykvand herfra, som medfører rigkær og deres særlige engflora. Denne flora har været vant til åbne kvægafgræssede enge, som imidlertid groede til efter 2. verdenskrig, da den form for kvæghold blev urentabelt. De senere år er kvægholdet derfor blevet organiseret som led i naturpleje mange steder i dalen.
I 1998 blev hele Naturparkens del af Mølleådalen udpeget som EU Natura 2000-område, og senere blev den et af de store projekter i Miljømilliardprojektet. Se i øvrigt artiklen om “Natura 2000-projektet”. I Sortemosen, Gedevasen, Klevad Eng og naboområdet i transport-korridoren mellem Kobakkevej og Nyvangsvej blev der ved fastlæggelsen af områdets udpegningskriterier registreret mange af kriterie-typerne.
Området er bl.a. blevet habitatområde for den sjældne isfugl. Man kan være heldig og se den som en lynhurtig blågrønt glimtende pil flyve langs åløbet. Isfuglen ses også ved søerne i grusgraven. Den nordiske vandstær overvintrer ofte ved broerne og mølledæmningerne over Hestetangs Å, hvor den ses sidde med sine karaktaristiske knæbøjninger på stenene i åen. Det er normalt at høre nattergale og gøge langs åen i maj og begyndelsen af juni.

Arkæologi
De væsentligste fund i selve dalen en nogle 10.000 år gamle lysterspidser af slebet hjortetak, som er fundet ved tørvegravning. Det er sandsynligvis fra nogle af de første jægere og fiskere, der kom herop fra Øresundskysten på sommerbesøg. Herudover er Gedevasegårds mark omtalt på Tur 1.

12 fortællinger – Øvre Mølleå

16. Sortemosen
Sortemosen er utilgængelig og vild natur. Her forekommer en stor variation af naturtyper spændende fra kær med tørveviol, engblomme og maj-gøgeurt (betinget af grundvand) til tørvemose med spagnum, tuekæruld, mosebølle og hedelyng (betinget af
regnvand). Furesø Kommune har ansvaret for bevaring af tørveviol. Der er også den sjældne sommerfugl violetrandet ildfugl. Nattergal og stor flagspætte både ses og høres.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelsti”/ “Tur 2 Farum Sø/ “Tur 3 Ryet”

60. Grusåsene
Ved svinget af tunneldalene møder man en af dalens grusåse, hvor der var flittig grusgravning, indtil den blev standset af fredningen i 1948. Åsen blev tidligere brugt til demonstration af åsenes lagdannelse, men den er nu så tilgroet, at det er svært at se de geologiske lagformationer. Den rammer morænen på vestsiden, hvilket Farumvej udnytter til opkørsel, men fortsætter så ud i Farum Kildeenge, hvor den er bevokset af fyr og gran.

61. Gedevasen og Kildeenge
Navnet Gedevasen er sammensat af Gedde og et vadested af grenris (vase). Her blev bygget bro i 1700-tallet af hensyn til bl.a. præsten i Farum, der havde Kirke Værløse som anneks. Naturen er i realiteten en fortsættelse af Sortemosen her i ådalens sving. Der er således ekstremrigkær på begge sider af broen, som man begyndte at afgræsse igen i 90’erne, da hele området siden 1940’erne var begyndt at vokse til i træer.
Engene var i fortiden en rigdomskilde for bønderne med afgræsning, høslet, grene til brændsel og vinterfoder, rør til tækning og tørv. Især tørvene var en vigtig indtægtskilde i Farum, hvor en præsteindberetning i 1838 fortalte, at en god gård kunne levere 200 læs tørv om året til København. Der kunne i 1800-tallet være 50 mennesker i gang i engene med dette arbejde. Farum Kildeenge er derfor opdelt i lange smalle lodder, som ejes af byens tidligere gårdfamilier og nu også jagtkonsortier. Da arealet stadig er meget præget af tørvegrave, er det vanskeligt at etablere en afgræsning, men her har en stigende vandstand indtil videre standset fremvæksten af birke. Åen er på hele strækningen udgravet som grøft i 1860’erne, og hensynet til rødlistede plantearter har desværre hidtil hindret en genopretning af de kraftige slyngninger, der i sin tid var ved Gedevasebro.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelturen”

62. Hestetang Huse
Hestetang eller Hestetangshuse består i dag af 7 huse og betjentboligen, som afløste den gamle vandmølle, Hestetangsmølle ved Mølleåen. Hestetangshuse ligger neden for Kalkgården, som spillede en central rolle som traktørsted i Naturparkens første år. Se navn og oprindelse i pkt 64. Alle bebyggelserne var oprindeligt arbejderboliger til kalkværket med flere familier i hvert hus. De 3 af husene nr. 208, 210 og 212 har stadig rester af bygningerne tilbage fra ca. år 1800, hvor et udvalg af frk. Jacobsens gamle billeder fra 1930’erne ses her. Hyldeknøs (nr. 210) er det største af husene og ligger på toppen af åsen. Her boede i sin tid direktøren for Metropol biografen. Walt Disney har været på besøg og nydt sin aften-whisky her. I det lille gule hus ved nr. 155 boede i slutningen af 1920’erne landskabsmaleren Valdemar Mau (1892-1952) med sin familie. Han malede nogle fine billeder af de lokale huse på Hestetangsvej. På følgende billede kan ses hus nr. 202 og 208. Det der var specielt for den tid, var det helt åbne landskab indtil Farum. I baggrunden ses Kristinelund.
Møllen kan i alt fald følges tilbage til Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet. Den tilhørte Uggeløse Kirke. Vandmængden var meget begrænset, så i 1600-tallet fik den tilført vand fra Vassingerød Å ad en såkaldt mine ved Skovhuset. Driften ophørte omkring 1860. Bag huset ses stadig en enkelt møllesten. Man ser også stadig tydeligt den buede mølledæmning, som danner et lille vandfald, hvor vandstæren holder til i nogle vintre.
I mølledammen er der ved at opstå nogle meget fine slyngninger fremkaldt ved grødeskæringen: Her kan man tit kan se fiskehejren stå. Man vil ikke genoprette mølledammen, som nu afgræsses af Naturstyrelsen. Vandet i Mølleåen er meget rent og har derfor mange vandinsekter og fisk.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelturen”/“Tur 7 Farum Lillevang”

63. Hestetrang
Hestetrang Mølle lå, hvor det nuværende hus, Skovkrog, ligger – se også næste punkt. Kalkværksvej gik dengang som i dag over mølledæmningen. Også denne vandmølle er fra middelalderen, den blev nedbrændt under svenskekrigene og lukket i 1801, da den havde endnu mindre vandmængde end Hestetang. Den kunne kun køre en del af dagen, og måtte derefter standse for at samle vand i dammen på vestsiden af Kalkværksvej. Historisk interesserede kan evt. se “Hestetangsmøllerne”
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelturen”/“Tur 7 Farum Lillevang”

64. Kalkudvinding
Under et af isfremstødene fra sydøst skrabede isen flager af saltholmskalk med, som blev aflejret i form af klumper op til ½ meters diameter i morænen nordøst for Hestetrang. Måske er det årsagen til, at dalen ikke er eroderet så bred her. I 1759 fik en salpeterfabrikant ret til at udvinde kalken, og snart gik skovvæsenet i gang med en storstilet udvinding. Hestetrang Mølle blev hovedsæde og 6 ovne blev placeret lige nord for møllen i gamle gruber i skrænten ved Terkelskov. Skoven blev lagt øde af brændselshugning hertil og først genplantet i 1870. En sjettedel af landets kalkproduktion kom herfra – bl.a. andet til genopbygning af København efter englændernes bombardement. Kvaliteten var imidlertid dårlig på grund af stort flintindhold, og steder som Faxe Kalkbrud, der brød kalk i undergrundens kalklag, tog over. Statens kalkværk lukkede i 1869, men Farum Kalkværk ved Nymølle fortsatte dog indvindingen til begyndelsen af 1900-tallet. Siderne af Mølleådalen er derfor gennemgravet til og med Klevad Eng.
Den nuværende bygning er nybygget efter brand af det mindre Nordspangs Hus. Den oprindelige møllegård blev allerede nedrevet, da Peter Wetje i 1884 i stedet byggede Kalkgården oppe på skrænten.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelturen”/“Tur 7 Farum Lillevang”

65. Skovgård
Da Hestetrang Mølle blev nedlagt i 1801 og overgik til statens kalkværk, flyttede mølleren til Skovgård, som lå på møllens jord på sydsiden af møllens egen dam. Gården lå lige øst for den plads, hvor udflugtsbordene ved Mølleåstien nu er placeret, men på grund af kalkudgravningen valgte man senere at flytte gården op ved Farumvej. Senere opførte man i stedet for vandmøllerne en vindmølle i Nymølle – som fik sit navn deraf. Gårdens jord, som nu er den østlige del af Nyvang, blev først tilplantet omkring 2. verdenskrig.

66. Klevad Eng
Klevad eng er fredet og er en del af Natura 2000 område. Lokaliteten gennemskæres af Hestetangs å (beskyttet vandløb). På sydsiden af vandløbet er der nærmest vandløbet starmose med et rigkær mod vest. Her vokser maj-gøgeurt, hjertegræs, hirse- og blågrøn-star samt den sjældne gul star. Engperlemorsfugl, der er knyttet til alm. mjødurt, forekommer på engen. Sydsidens nordvendte skrænt har en veludviklet overdrevsflora med kart-fladbælg, lyng-snerre, pille-star og dværg-perikon. Bakke-gøgelilje forekommer i den østlige ende. Dette område frahegnes periodevis. Nord for vandløbet blev en kraftig vedplantebevoksning ryddet i 2009. Hele området græsses med kvæg.
Den østlige bro ved Klevad Eng er et af vandstærens tilholdssteder om vinteren. Skråningerne er også tilholdssted for mange firben.
Området ejes af Naturstyrelsen og der er offentlig adgang, hvor en trampesti går gennem indhegningen på sydsiden.
Skotsk højlandskvæg ved Klevad Eng.
Blå anemoner på skrænten ved Klevad Eng.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 1 Cykelturen”

67. Lindetræerne
Vest for vejen på det oprindelige overdrev står en lille gruppe småbladet lind, som var den oprindelige danske lindeart i den såkaldte lindetid – før bøgens indvandring. Træerne har muligvis vokset på overdrevet.

68. Prins Christians bænk
Ved Nyvanghus lå i 1930-40’erne et savværk, som lavede pakkasser. Det blev siden en af Farums større virksomheder – Farusa Emballage A/S.
Ved bænken nogle 100 meter inde ad Nyvangsvej stod i mange år Prins Christians bænk til minde om det sted, hvor Christian X nedlagde sin første råbuk. Skoven er som nævnt en af kongehusets jagtskove. Sønnen, kronprins Frederik IX, havde sin gang på Kalkgården.

69. Maglemose
Nyvangsvej går igennem Maglemose, som dækkede 1/5 af Ganløse Ore. Mosen blev imidlertid drænet og beplantet med især rødgran i 1880’erne. Hensigten er med tiden at lade det meste af Maglemosens vådområde genopstå.
Det er dog ikke alle områder, der er våde – midt på er Nyvangsvej præget af ege, herunder en del store, gamle ege langs vejen.

55. Bunkers
Både nord og syd for turen indeholder skoven bunkeranlæg. Det var ammunitionsdepoter for Værløse Flyveplads, men efter Flyvestationens nedlæggelse benyttes de ofte som offentlige og private magasinrum.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 5 Ganløse Orned”

56. Krogesø
En lille afstikker til Krogesø giver mulighed for rast ved indbegrebet af en dansk skovsø – Tur 5’s billede. Den var en afdrænet mose indtil i 1990’erne, da man lukkede drænet. Langsomt fik man vandstanden hævet. I dag indeholder den en stor bestand af småsøernes fauna, herunder mange frøer og snoge, som nyder solvarmen i vandkanten i forsommeren. Der er anlagt to bålpladser.
Skift evt. fra “Tur 6 Mølleådalen” til: “Tur 5 Ganløse Orned”