Tur 14 – Buresø

1 1 2 3Topmenu1

1 2 3 1 2 3 4

Turkort14v

Vest
Turkort14o

Øst
Stilegend

Egedal Kommunes badested ved Buresø

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandretur på 7,3 kilometer rundt om søen. Turen går både i skov, åbent terræn og langs den bevoksede søbred, og byder både på natur, arkæologi og historie. Der er selvsagt ingen mulighed for genveje af betydning.
Fortællingerne står i rækkefølge mod uret fra parkeringspladsen ved badestedet ved Buresø, men man kan kombinere sin tur anderledes.
Turen har tilslutning til Tur 9,12,13 og 16.
Søer og skove
Mørdrupgård ejer søen og driver jorden på nordsiden som økologisk landbrug og på sydsiden dominerer skovene vandoplandet, så Buresø er Nordsjællands reneste sø. Langesø blev afvandet i 1800-tallet.
Slagslunde skov er en meget varieret skov, som af Naturstyrelsen er udpeget til at aflaste Hareskovene for mountainbike-arrangementer, hvilket har resulteret i meget mudrede småstier. Vrange bøge – en snoet genetisk afart af bøgen – er almindelige i området. Se i øvrigt FNV’s artikler om “Natura 2000-projektet” og “Statsskovene”, samt Naturstyrelsens Naturguide for skovene ved Buresø.

Arkæologi
Der er gravhøje fra oldtidsvejstrøgene i Krogenlund, men ellers knytter fundende sig til Hvideslægten, hvor Mørdrupgård er en af deres oprindelige hovedgårde, mens Langesøhus var befæstet gård for en gren af familien.
Geologi
Buresø er en sidste af de 3 langsøer i Mølleåens øvre tunneldal, men turen går også langs den nordlige tunneldal ved den udtørrede Langesø. I enden af Mølleåens tunneldal ses et højt snoet pas ved Stenesknold, men dalens sidste afvanding må være den væsentligt lavere slugt, der giver en passage til Græse Å – omtrent som det store pas ved Ryet, hvor vandet senere fandt alternative udveje mod vest. Mørdrupgård er en typisk flad moræneslette mellem de to tunneldale. Se også artiklen om “Naturparkens geologi”
Økologiske landbrug
Naturparken vest for Krogenlund Skov udgør et helt bælte af økologiske landbrug. Først kommer Mørdrupgårds 100 ha marker, hvor man eksperimenterer med historiske nordiske kornsorter, som spelt og emmer – somme tider op til 250 arter. Derefter Buresødal, hvor man producerer økologiske grøntsager, og ved siden af Bellingehus æbleplantage med bl.a. 40 gamle æblesorter. Nord for Jørlunde Ås ligger gården Hegnstrup, som har været økologisk siden 1976. Endelig er der den 120 ha store Søris syd for Jørlunde med 30 slags økologiske grøntsager – især gulerødder, som leveres til Irma og Netto. Det er med til at gøre Buresø og vandløbene fra området til noget af det reneste vand på Sjælland.

9 fortællinger – Buresø Rundt

110. Buresø
Buresø er Nordsjællands reneste sø – en af de reneste i Danmark. Den har klart, kalkholdigt vand med lys til bundplanterne og en god fiskebestand. Bl.a. er den sjældne vandplante, stor Najade, set her. Bur betyder antagelig bod eller lille hus. Søen tilhører den økologiske Mørdrupgård på nordsiden, men badestedet med badebro i østenden drives af Allerød og Egedal Kommuner i fællesskab.
Allerede i 1920’erne kom der landsteder på sydsiden, men udstykningen til sommerhuse skete i 1960’erne.

111. Vrange bøge
Ås-stykket nordøst for badestedet frembyder en glimrende udsigt over søen. Selv om Naturstyrelsen selv reklamerer med det i sin folder, er stedet pt. tilgroet.
Følger man den snoede kong Volmers Vej mod nord kommer man oppe ad bakken til to karakteristiske vrange bøge – krogede og snoede – en genetisk variation af bøgen, som tit ses i egnens skove, og som måske har resulteret i navnet Krogenlund.
Over for de vrange bøge begynder Hettings Mose. Den er muligvis opstået som et såkaldt jordfaldshul, hvor en isklump har ligget og først smeltede efter den sidste moræne var aflejret. Det er ifølge Naturstyrelsen et godt sted at se rådyr.

112. Kong Valdemarsvej
Navnet tyder på en gammel vej – en af de mange, som har fået hæftet sagnet om Kong Valdemar Atterdags vilde natlige jagt på sig – ligesom Kong Volmersvej i Farum. Vi hører bl.a. om sagnet i ”På Sjølunds fagre sletter”. Gravhøje langs vejen tyder på, at det var en af oldtidens passager af Mølleåens tunneldal.

113. Langesødalen
Trampestien går ud over Mørdrupgårds økologiske marker langs Langesødalen. Dalen begynder sydøst for Lynge og gennemløbes af Græse Å. Både Langesø og den østligere Kedelsø blev afvandet i 1800-tallet. Det er en uberørt, naturskøn og fredelig vestvendt smeltevands- eller tunneldal.
Skift evt. fra “Tur 14 Buresø Rundt” til: “Tur 15 Uggeløse Skov”

114. Langesøhus / Borre
Voldstedet Langesøhus har ligget på en holm i Langesø med adgang fra nordøst. På vandsiden har der været flere volde og grave, men anlægget er ødelagt af grusgravning i 1800-tallet. Der kendes et gavebrev udstedt på Langesøhus fra 1274 og signeret af bl.a. Erik Klipping, hans mor, Margrethe Sambria, og Jon Jonsen Little, som før i tiden var velkendte fra Ingemans romaner. Det var højmiddelalderens riddertid, og den lille borg har tilhørt en gren af Hvideslægten fra Knardrupgård og Bastrup, men dens skæbne kendes ikke. Se artiklen om “Langesøhus”
Skift evt. fra “Tur 14 Buresø Rundt” til: “Tur 15 Uggeløse Skov”

115. Mørdrupgård
Mørdrupgård var i middelalderen en af Hvidernes hovedgårde, Myretorp, og har sandsynligvis hørt under Langesøhus ligesom Lindholmgård ved Slangerupvej. Gården har ligget mere praktisk for landbruget på den flade moræneslette mellem de to tunneldale end det gamle voldsted ved søen. Derfor var det Mørdrupgård, der overlevede som to tvillingårde frem til første halvdel af 1800-tallet. Derefter blev den ombygget til en stor proprietærgård. I de sidste årtier har den været ejet af et kollektiv. Der dyrkes økologisk landbrug, hvor der eksperimentes med fortidens kornarter som spelt og emmer. Læs nærmere om historien i Mørdrupgård og omgivelser
Skift evt. fra “Tur 14 Buresø Rundt” til: “Tur 15 Uggeløse Skov”

116. Stien langs Buresø
Ved skrænten til Buresø skal man forcere en høj, stejl trappe. Kan man ikke klare den, kan man i stedet anvende markvejen, som ender samme sted. Stien langs søen går gennem et stort set urørt skovbælte, som har fået karakter af naturskov. Søens rørlagte afløb til Græse Å ligger i søens nordvesthjørne. På vestsiden af søen ligger bl.a. Karlenes Badested, hvor Slangerups karle – og andre – tidligere badede. I en af de private haver på vestsiden ligger der en sløjfet jættestue.

117. Stenesknold
Syd for Metalskolen i Jørlunde ligger højden Stenesknold, som er en randmoræne fra den gang iskanten lå her ved Slangerup. Dalen med Buresø slår et sving mod syd og for enden ser man oppe fra Jørlundevej en dal sno sig op omkring Stenesknold og løbe ned på den anden side til Rappendam og Jørlunde sø. Vandet kan kun have skabt dette høje snoede flodleje under isens tryk. Sandsynligvis var der tale om et såkaldt ”jøkelløb”, hvor en sø under isen, f.eks. i Buresø-bassinet, blev tvunget 24 meter opad og tømt ud i Jørlunde Sø. På det tidspunkt må udløbet til Græse Å være spærret af dødis eller moræne. Relieffotoet tyder på, at var flere jøkelløb forskellige somre. Se også artiklen
“Naturparkens geologi”
Skift evt. fra “Tur 14 Buresø Rundt” til: “Tur 16 Jørlunde”

118. Mørksdysse
Stien ind i Slagslunde Skov fra Buresø langs skovbrynet kan være meget opmudret af mountainbikes, indtil man kommer længere ind i skoven ved resterne af en stendysse i skovens nordside.
Op ad den befæstede vej inde i skoven ligger Mørkedysse – tre store sidesten fra en runddysse, som stammer fra stenalderen ca. 2.800-3.500 før Kristus. Nationalmuseet har fundet et skelet i graven, men intet gravgods.