Tur 13 – Sperrestrup Ådal

1 1 2 3Topmenu1

1 2 1 2

Turkort13v

Vest
Turkort13o

Øst
Stilegend

Udsigt over Sperrestrup Ådal med den udtørrede Kollensø

Generel beskrivelse

Turen
Forslaget er en vandretur på 8,5 kilometer, som udgår fra parkeringspladsen ved Slagslunde Kirke. Turen veksler mellem skov og især åbent land og går gennem det skjulte landbosamfund i den nordlige ende af Sperrestrup Ådal. Det anbefales tillige at gå op ad Sperrestrupstien (Tur 14) og se udsigten over ådalen til Stenløse.
Fortællingerne står i rækkefølge med uret fra parkeringspladsen ved Slagslunde kirke, men man kan kombinere og forkorte sin tur anderledes.
Turen har forbindelse til tur 14 og delvis tur 11. Klik på pilene for at skifte kort.
Geologi
Sperrestrup Ådal er en smeltevands- eller tunneldal fra Stenløse med forbindelse til Jørlunde Sø’s dal. Ådalen støder sammen med tunneldalen fra Oremosen, der kommer via det gamle vandskel ved Gulbjerg Mose, hvor man går ind ad Kollensøvej. Dalens åse synes at skyldes sidestrømme fra gletsjerporten ved Stenesknold. Kollensø, som dækkede en stor del af ådalen er afdrænet i 1800-tallet og åen nogle steder rørlagt. Se også FNV-artiklen om “Naturparkens geologi”

Natur
Der er en rig flora i det fredede dalstrøg. Slagslunde skov er en meget varieret skov, som af Naturstyrelsen er udpeget til at aflaste Hareskovene for mountainbike-arrangementer, hvilket har resulteret i meget mudrede småstier. Vrange bøge – en snoet genetisk afart af bøgen – er almindelige i området. Se i øvrigt artiklen om “Statsskovene”, samt Naturstyrelsens
Naturguide for skovene ved Buresø.

10 fortællinger – Sperrestrup Ådal

101. Slagslunde gamle bydel og Gadekær
Slagslunde, eller Slarslunde, som den hed i 1300-tallet, ligner fra de fleste sider en moderne parcelhusby, men når man kommer ad Skolestien kommer man direkte ind i det gamle landsbymiljø omkring det idylliske gadekær og præstegården, som ligger på nordsiden af stien. Det gamle miljø fortsætter hen ad Bygaden, som turen følger.

102. Slagslunde Kirke
Slagslunde Kirkes ældste del er bygget i 1100-tallet af marksten og senere tilbygget med munkesten og små røde mursten. Der er senere sat hvælvinger i. Det kompakte tårn er fra 1500-tallet. Det forhold, at Roskildebispen havde en administrationsgård i Slagslunde, synes ikke at have sat sig spor på den lille kirke. Det oprindelige kor blev udvidet så sent som 1830. Altertavlen er fra 1981, mens prædikestolen er renaissance fra 1613. Se også “Egedal Leksikon”

130. Den grønne rute
Strækningen fra Slagslunde til Kollensø-området er en del af Egedals Kommunes grønne ruter. Det meste af vejen er det enten bilvej eller grusvej, men i den nordlige del inden Kollensøvej går stien forbi en gård gennem flere led. Man kan tro, at man er på forbudte veje, men stien er officiel – alternativt kan man gå gennem skoven, men den officielle rute er at foretrække. Organiserede selskaber skal forinden aftales med ejer.

131. Sperrestrup Ådal
Den nordlige del af Sperrestrup Ådal rummer et lille samfund af huse på Kollensøvej – kaldet Slagslundeskov. Syd for fyldte den udtørrede Kollensø dalen op. Dalen er afskærmet fra omverdenen af skoven og bakkerne ved Sperrestrup, så den henligger ugenert – et lille paradis, som beboerne selv skriver. Dalen skæres over af en særpræget ås, som ser ud til at være kommet via et udløb oppe fra Stenesknold, men en del af åsen er træbevokset og kan knap nok ses om sommeren. Den ses til gengæld nederst på nedenstående skyggefoto i forlængelse af løbet fra Buresø, hvor den danner vandskel mellem den sydgående Sperrestrup/Stenløse Å og den nordvestgående Jørlunde Å. En svagere tilsvarende ås ses mod nordvest. (Se Tur 14).

132. Sperrestrupstien
Man kan gå op ad Sperrestrupstien og nyde den storslåede udsigt over dalens forløb fra Stenløse ved den store eg på kanten af dalen. Det er også muligt at følge en trampesti efter aftalen om ”spor i landskabet” ind over markerne.Kollensødalen set fra Sperrestrups marker.Skift evt. fra “Tur 13 Sperrestrup Ådal” til: “Tur 16 Jørlunde”

133. Vrange bøge / Friluftskirken
I nordvesthjørnet af Slagslunde Skov er der en stor samling vrange bøge, hvoraf en del udgør en veritabel sal af disse særprægede snoede træer. De findes også især langs det gamle skovhegn, som følges på ydersiden. Det er ifølge A. Oppermanns forskning en genetisk variation, som på grund af langsom voksning klarede sig bedst i udkanten af skoven eller lysninger, hvor de ikke blev skygget væk af de almindelige bøge, og især, hvor der var mange af samme slags, som i dette hjørne af Slagslunde Skov.
”Salen” kan stemme til andægtighed, hvilket flere gange i de senere år har været udnyttet til friluftsgudstjeneste her af de omliggende sogne.


Skift evt. fra “Tur 13 Sperrestrup Ådal” til: “Tur 16 Jørlunde”

134. Svineforyngelsen
Efter skovreformerne sidst i 1700-tallet, hvor husdyrene blev forbudt i skoven, eksperimenterede man visse steder i perioder med oldensvin i skoven, som skulle rode op i skovbunden for at skabe bedre betingelser for selvsåning af træer – hvilket senere førte til pløjning i stedet. Dette har man bl.a. forsøgt på sydvestsiden af Slagslunde Skov, hvor der også er mange vrange bøge. Det fremstilles mange steder, som om det er svinene, der er skyld i de vrange træer, men træernes vækst er som omtalt genetisk betinget. Svineforyngelsen kan derfor kun have påvirket fremvæksten af vrange bøge indirekte, fordi den fremmede selvsåning af de lokale arter, hvoraf der her ved skovbrynet har været vrange bøge.

135. Gulbjerg Mose
Gulbjergmose er en skovsø med et rigt plante- og dyreliv i Slagslunde Skov. Når den alligevel har navn af mose, skyldes det, at den oprindelige sø groede til og blev en mose. I 1870’erne blev den udtørrede mose plantet til med gran, men under 2. verdenskrig blev granerne fældet. I stedet gravede man tørv i den gamle mose. Tørvene blev via en tipvognsbane bragt ud af skoven.
I dag er Gulbjergmose igen blevet til en sø, som er et meget populært sted at fiske. Søen ligger smukt i skoven omgivet af bøgetræer på de stejle skrænter på den nordlige side af søen. Det er også et godt sted at se på fugle. Der er ofte en musvåge eller en spurvehøg på jagt.
Det er en populær rasteplads, hvor der er borde og bænke ved søen, og der er frit fiskeri for lystfiskerne, som har mulighed for at fange karper, gedder og aborrer. 18-65-årige skal dog hente fisketegn på Naturstyrelsens hjemmeside.

136. Hængebøgene
Efter Gulbjerg Mose skal man bemærke en række særlige bøge på vestsiden af vejen, som antageligt er efterkommere af den hængebøg, som er markeret lidt længere mod øst. Stien mod øst mod Præsteskovvej er vanskelig at finde, og vil blive markeret med hvid maling på de første træer.

137. Præsteskovvej
Stien fra skoven fører langs sommerhuskvarteret og lige inden den drejer mod Præsteskovvej ses et eksempel på en af områdets vrange bøge. Fra Præsteskovvej er der udsigt over den østlige del af Gulbjerg Mose. Under 1. og 2. verdenskrig var det et vigtigt tørvegravningsområde.Tørverøgling ved Guldbjerg Mose 1944.