Kulturminder og historie

Naturparken er præget af vore forfædres udnyttelse af tunneldalslandskabets markante formationer, aflejringer og natur. Forløbet i forhistorisk tid kan vi kun gisne om via arkæologien, som beskrives i FNV’s PDF-artikel “Fortiden i landskabet”. Allerede fra tidlig bondestenalder blev tunneldalenes sider præget af oldtidsvejstrøgene langs det relativt tørre vandskel – se Oldtidsstifondens PDF-artikel “Fortidens oldtidsvejstrøg”. Da Roskilde og senere København blev landets kongebyer, fik den gode vejforbindelse til byerne stor betydning for området. Den første nedskrevne historie kan knyttes til Hvideslægten, se FNV’s PDF-artikel Hvideslægtens ejerskab. Den havde antageligt oprindeligt sammenhæng med vejene og tunneldalenes spærrende funktion. De fleste af Hvidernes ejendomme endte ved gaver og mageskifte hos Roskildebispen, som var tæt knyttet til slægten. Bispen styrede særligt den østre del, hvor 4 af Mølleåens vandmøller lå i Naturparken. Bispen drev endda på nærmest industriel vis et pottemagerværksted i Farum Lillevang i 1300-tallet, som blev første udnyttelse af det store råstofområde mod nordøst. Godset blev siden overtaget af kongen i forbindelse med reformationen, hvor væsentlige dele – især mod øst – kom til at indgå i kongens rytterdistrikt. Det københavnske rytterdistrikt blev en del af kongens jagtrevir, men allerede Valdemar Atterdag skal ifølge sagnene have sat pris på gåsejagten ved Farum Sø. En stor del af området har således i hele den kendte historie tilhørt landets magthavende elite, indtil rytterdistriktets gods som et af de første i 1766/67 blev overdraget til bønderne eller inddraget som statsskov under den legendariske skovmand, von Langen. Ved Hestetang oprettede skovvæsenet samtidig et af landets største kalkværker. Områdets lokalhistorie er derfor godt dokumenteret, og områdets vanskeligt tilgængelige karakter og fredningerne har sikret spor af de mange aktiviteter i naturområderne. Samlet giver historien og de mange kulturminder sammen med naturen et glimrende indtryk af den udvikling i samspillet mellem menneske og natur, som landet har haft de sidste 10.000 år – skildret i hovedtræk i FNV’s pdf-artikel Menneske og natur.

Nedenfor omtales nogle af de seværdige kulturminder og oplevelser, der venter i Naturparken. Klik videre til undersiderne, der beskriver detaljerne.

Seværdigheder (Artikler fra FNV og Oldtidsstifonden)

Andre synlige historiske og arkæologiske lokaliteter, som ikke er uddybet i en særskilt artikel, men beskrevet i turbeskrivelserne: Oldtidsvejene i Fiskebæk og Ganløse Eged, oldtidsagrene i Ganløse Ore, gravhøje og dysser ved Ryet og Farum Lillevang, jættestuen Gretteshøj, Rytterskolerne i Ganløse og Farum og middelalderkirkerne i Kirke Værløse, Ganløse, Slagslunde, Uggeløse og Lynge samt købstadskirken i Slangerup.

Desuden er der kendte arkæologiske fundsteder som Rappendam Mose, Lærkefryd, Farum Lillevang, Ganløse og Ryget Skovby samt en mængde stenalderfund, hvoraf nogle kan ses på Furesø Museer og Museet Færgegården.

Hvidernes kalkmalerier i Jørlunde 1100-tal
Hvidernes kalkmalerier i Jørlunde 1100-tal